Baby-led weaning (BLW) – overgang fra mælk til mad i barnets tempo

Vi har talt med kostvejlederen og småbørnsmoren Elin Oresten, som bl.a. har skrevet bogen Knatteplock og driver Instagramkontoen af samme navn. Her svarer hun på spørgsmål om, hvad BLW-metoden egentlig er, hvornår du kan lade dit barn prøve, og hvad det kan være klogt at tænke på.

Baby-lead weaning – altså BLW. Hvad er det egentlig?

Baby-led weaning (BLW) kaldes ofte for babystyret madtilvænning. Konceptet BLW bygger på, at barnet spiser selv allerede fra den første madintroduktion (ofte barnet er 6 måneder). Som forælder serverer du maden, og barnet får lov til at udforske den, lige som det har lyst. Afvænningen fra brystmælk eller modermælkserstatning sker derefter naturligt, efterhånden som madindtaget stiger.

Maden, der serveres, når en baby eller et lille barn får lov til at spise selv, kaldes for ”fingermad”. Ofte er det den samme mad, som resten af familien spiser, dog med visse modifikationer ved behov. Flere og flere forældre lader barnet spise selv fra starten af. Nogle serverer kun fingermad (BLW), mens andre vælger at blande fingermad med skemadning (da er det ikke BLW). Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert, hvad det angår – det handler om at prøve sig frem og se, hvad der fungerer for ens eget barn.

Hvilke fordele er der ved BLW-metoden?

Mange forældre vidner om fordelene ved BLW og fingermad. De oplever, at deres måltider er præget af en positiv stemning (oftest i hvert fald ...), og at det giver barnet en grundlæggende madglæde. BLW og fingermad kan også være utroligt nemt. For det første slipper du som forælder for at lave mad til barnet og til dig selv. I kan spise det samme med eventuelle mindre modifikationer til barnet. Det giver også barnet en herlig delagtighed i familiemåltiderne allerede fra starten af, hvis I altså spiser sammen. At spise sammen er utroligt godt for barnets udvikling i forbindelse med spisning, da børn lærer ved at imitere andre. Mange børn, som tidligt har fået lov til at spise selvstændigt, får også mulighed for at prøve en lang række forskellige teksturer, konsistenser og smage på et tidligt tidspunkt. Dette er på mange måder en fordel; det kan bl.a. hjælpe dem med også at turde prøve og sætte pris på ny mad, når de bliver lidt ældre.

Hvor tidligt kan jeg lade mit barn begynde at spise fingermad?

Du kan begynde med fingermad, når dit barn viser alle tegn på, at det er klar både motorisk og mentalt. Følgende punkter bør være opfyldt, inden du begynder at tilbyde fingermad:

• Barnet kan sidde selv med minimal støtte
• Barnet kan holde sit hoved i længere tid
• Barnet kan selv føre genstande til munden
• Barnet viser interesse for mad

Disse ting plejer at være opfyldt, når barnet er omkring 6 måneder gammelt. Det er ikke nødvendigt med tænder for at spise fingermad, men maden skal have en blød konsistens, som barnet nemt kan mose i munden. Det fungerer også med madstykker, der er så seje, at barnet kan sutte og gnave på dem, uden at de falder fra hinanden i hårde stykker.

Foto: Elin Oresten og Sebastian Oresten

Okay, hvordan kommer jeg så i gang med BLW?

Det første skridt er at begynde at udforske maden. Et lille barn på 6 måneder kommer ikke til at spise nogen større mængder – eller i det hele taget putte maden i munden – i løbet af de første måltider. Det første stykke tid handler det mere om at dufte, føle, kaste, mose osv. Barnet får mulighed for at lære maden at kende med alle sanser. Begynd med at lægge et blødt stykke mad på barnets bakke/bord. I starten er det nok med et stykke mad ad gangen – hvis man giver mere, kan det blive overvældende for barnet. Derefter handler det om at trappe maden gradvist op over tid, så maven kan følge med. Det kan se forskelligt ud for alle – nogle vil måske give lidt mad til alle familiemåltider, mens andre giver barnet et måltid med fast føde om dagen. Efter et stykke tid kan du prøve at stille en tallerken med mad frem i stedet for de enkelte stykker mad. Efterhånden kommer mere mad til at havne i barnets mave end på gulvet, selvom det ofte er en lang proces.

Det bliver en proces, hvor barnet kommer til at ”lege” med maden, spytte den ud, slikke på den og mose den. Alt dette er både godt og vigtigt, selvom det nogle gange kan være frustrerende at se på som forælder.

Hvis du synes, at det føles ubehageligt med madstykker, kan du altid begynde med at fylde skeer med most mad og give den til dit barn. Så kan barnet selv føre skeen til munden og dermed øve sig i at spise selv. Du kan også tilbyde store stykker mad, der kan fungere som bidelegetøj, og som ikke går i stykker. Fx en mangokerne, den inderste del af en ananas, en brødskorpe eller en majskolbe. Det udvikler barnet oralmotorisk.

Hvordan skal BLW-maden se ud for at passe til barnet?

Når barnet er mellem 6 og 9 måneder, bør du skære maden i lange stykker. Det er fordi, barnet ofte ikke har udviklet et tilstrækkeligt sofistikeret greb til, at det kan samle små stykker op. Det kan også være mere sikkert med større stykker til små børn, da det så er nemmere for hjernen at registrere dem. En god tommelfingerregel er, at madstykkerne skal være lige så lange som en voksens pegefinger og længere end barnets håndflade. Madstykket skal kunne stikke ud fra hånden, når barnet holder det med hele håndfladen. Store madstykker giver barnet mulighed for at øve sig i evnen til at kunne bide stykker af, og det udløser også barnets tyggereflekser.

Når barnet er blevet ca. 8-9 måneder, har det ofte udviklet et såkaldt pincetgreb (hvor tommel- og pegefingerens spidser mødes). Oftest bruger barnet et intermediært pincetgreb i denne alder, hvor tommel- og pegefingerens flade dele mødes. Da kan det begynde at samle mindre stykker op, fx en lille makaroni. Så kan man begynde at skære maden i små stykker på ca. 1x1 cm. Når barnet kan begynde at samle de små stykker op, så plejer en større del af maden at havne i maven. Det skyldes, at barnet ellers ofte bider for store stykker af de stavformede madstykker, og når de bliver for store til at håndtere i munden, så spytter det dem som regel ud igen.

Bliver det ikke et forfærdeligt griseri?

Det bliver noget fedteri, når små børn spiser selv. De bliver også smurt ind i maden, når man mader dem. Men der er et utroligt godt formål med fedteriet – og det er det sensoriske aspekt af det. Børn er nødt til at mærke på og lege med maden for at lære den at kende. Forestil dig, hvis du smager på noget helt nyt, så vil du måske klemme lidt på det og lugte en lille smule – ikke bare kaste det ind i munden. Børn lærer gennem leg, og fedteriet er ganske enkelt en vigtig del af deres udvikling.

Hvis barnet smider meget mad på gulvet, så anbefaler jeg, at man fjerner tallerkenen et stykke tid. Læg maden direkte på bakken, og kun en lille mængde ad gangen. Derudover er det også vigtigt, at barnet er sultent, når det er tid til at spise. Et barn, der er mæt og tilfreds, er meget mindre tilbøjeligt til at smage på maden, og da kan det i stedet ende med, at barnet kaster rundt med maden. Det samme gælder med hensyn til søvn. Et meget træt barn kan også have svært ved at udforske maden, da det kræver energi – ikke mindst for små børn.

Er det for sent at begynde med BLW, hvis jeg har et lidt ældre barn?

Det er aldrig for sent for dit barn at begynde med fingermad – altså at få mulighed for at spise maden selv. Begrebet BLW bruges kun, hvis man springer skemadning over og i stedet begynder med fingermad med det samme, når man introducerer mad. Men det er lige meget, hvad man kalder det – det er den udforskende og selvstændige måde at spise på, der er det vigtige. På et eller andet tidspunkt skal dit barn jo spise selv, så det er aldrig for sent med fingermad. Tværtimod er der en god mulighed for at introducere mad med mere tekstur inden 9 måneders alderen – forskning har vist, at dette er en fordel for den fremtidige variation i kosten.

Bør jeg være bange for, at mit barn får mad galt i halsen?

Der er selvfølgelig altid en risiko for det, når det handler om børn og mad. Også om voksne og mad. Man kan få det meste galt i halsen. Det betryggende i denne forbindelse er, at der er forskning, som viser, at risikoen for kvælning ikke er større med BLW/fingermad end med mere traditionel børnemad. Babyer har også en instinktiv tyggerefleks, selvom de er nødt til at øve sig i at tygge. Og de tygger fint med tandkødet og gummerne.

Det vigtige er, at man serverer mad, der er tilpasset efter barnets alder, og at man altid holder barnet under opsigt. Samt at man ikke giver mad til børn, der er i bevægelse. Man kan ikke servere en hård gulerod til en lille baby – det er nødt til at være blød mad. Og undgå såkaldt højrisikomad, fx hele nødder, hele vindruer, pølsestykker m.m., som alle har egenskaben, at de er runde og faste. Hvis man tænker på dette, så er risikoen utroligt lille, men det er naturligvis godt at lære, hvad man skal gøre, hvis uheldet er ude. Det anbefaler jeg, at alle forældre gør. Børn kan få alt muligt galt i halsen – ikke kun mad.

Når det så er sagt, så kan mange små børn også få opkastfornemmelser og hoste meget i starten af madintroduktionen. Det kan se ubehageligt ud, men det er ikke farligt. Jeg syntes selv, at det var meget ubehageligt i starten, da min datter fik opkastfornemmelser, og nogle måltider var værre end andre. Men opkastfornemmelserne mindsker med tiden, jo mere barnet får mulighed for at øve sig med forskellige konsistenser på maden, og når barnet generelt udforsker sine omgivelser med munden. Derudover er opkastfornemmelsen en vigtig beskyttelsesmekanisme, så barnet ikke får maden galt i halsen og rent faktisk blokerer luftvejene, så opkastfornemmelser er snarere noget positivt.

Er der nogle ulemper med BLW?

Indtil videre er forskningen inden for BLW temmelig begrænset. Men en ulempe, man har set, er, at nogle forældre ikke har tilstrækkelig viden om kost til, at de selv kan tilberede mad til børnene. På den måde er det nemmere at købe babymad, for det er eksperter, der har sammensat den mad. Men det er svært at give færdigkøbt babymos som fingermad til et lille barn, og derfor tilbereder mange fingermadsforældre for det meste selv maden til deres børn. Da stiller det også krav til forældrene om at tilberede næringsrig mad, fx med et højt jernindhold. Men ved at læse lidt om emnet og få en grundlæggende viden om, hvad børn har brug for rent ernæringsmæssigt, er det ikke svært at lave god mad til hele familien.

Elins tips til mad for at komme i gang med BLW

Det, der er godt med fingermad, er, at barnet kan spise det, du spiser, fra starten af. Derimod kan det selvfølgelig være praktisk med gode tips til, hvilken fingermad det kan være godt at begynde med. Det vigtige er at tænke ”meget næring på en lille overflade” (primært jern), eftersom små børn ofte ikke får så meget mad i starten. Og at maden skal være forholdsvis nem at holde i og tygge.

Her er et par eksempler på fødevarer, der kan være gode at tilbyde i starten:

• Gennemkogt broccoli
• Bananstav*
• Strimmel med pandekage eller vaffel.
• Kogt pære eller æble i både eller skåret midt over*
• Rugbrødsstang med leverpostej
• Stang med blodpølse
• Stang med leverpostej
• Omelet skåret i stave
• Avocadobåd*
• Mosede bønner på en ristet brødstang uden kant

*Rul gerne maden i små frø (fx sesamfrø) for at tilføre mere næring og gøre den mindre glat.