Hvis du længes efter børn, er der en del ting, du kan både gøre og undgå for at øge chancen for at blive gravid. Det gælder, uanset om du er den, der ønsker at blive gravid, eller om du er en forventningsfuld partner.
Når først den store beslutning om at prøve at få børn er truffet, plejer utålmodigheden at komme ret hurtigt. Vi er vant til at kunne planlægge for fremtiden – både stort og småt – men en graviditet kommer ret sjældent på bestilling. Der er en lang række grunde (hos både kvinder og mænd) til, at en graviditet kan lade vente på sig, og det er godt at vide, at de fleste faktisk ikke bliver gravide i første, andet eller endda tredje forsøg – selvom det man har en tendens til at huske, er dem, der bliver gravide med det samme. Uanset hvor hurtigt det går, er der en række ting, som påvirker muligheden for at blive gravid, og en del af dem, kan man selv påvirke.
Først skal vi måske se lidt nærmere på begrebet fertil – for hvad indebærer det egentlig? Jo, når vi taler om fertilitet og at være fertil, så mener vi muligheden for at kunne blive gravide – fertil er altså noget, som man kun er i en vis periode i livet. Derudover er der naturligvis flere ting, som påvirker, om man i sidste ende bliver gravid, fx hvor i menstruationscyklussen man befinder sig.
Det lyder måske som et dumt spørgsmål – de fleste ved jo, hvordan børn kommer til verden – men det er faktisk lidt mere kompliceret end som så. Der kræves en hel del for, at det der samleje skal resultere i en graviditet. Den rette timing er, som du måske ved, omkring tidspunktet for ægløsningen, som plejer at ske en gang om måneden, ca. to uger inden menstruationen. Hvis man vil have størst chance for at blive gravid, så skal man prøve allerede et par dage inden ægløsning og derefter yderligere en dag efter det – sædceller kan nemlig overleve i livmoderen i flere døgn og kan altså ligge og vente på, at ægget kommer.
Blandt alle sædceller skal én i sidste ende nå hele vejen frem og befrugte ægget. Dette befrugtede æg skal derefter komme til at sidde fast, og for at det skal ske, så kræves det, at både æg og sædcelle har en god kvalitet. Der er med andre ord en del, der skal klappe, og derfor er det heller ikke så mærkeligt, at det som regel ikke ender med en graviditet i første eller endda andet forsøg – mange er nødt til at prøve i flere måneder, og nogle endda endnu længere.
Den måske vigtigste fysiologiske faktor for kvinders fertilitet er alder, eftersom antallet af æg og deres kvalitet mindsker, jo ældre man bliver. Også menstruationscyklussen kan blive mere uregelmæssig med årene, og det bliver sværere at time ægløsningen. Efter 35 falder fertiliteten temmelig drastisk – og så er det vigtigt at tænke på, at en dårligere fertilitet på ingen måde behøver at indebære, at man ikke kan få børn, men at det kan tage længere tid, og at det bliver mere almindeligt, at man er nødt til at søge hjælp. Som med så meget andet, når det kommer til kroppen, så er det her med fertiliteten også yderst individuelt. Der findes nemlig mange eksempler på personer, der er blevet gravide på naturlig vis længe efter, de er fyldt 40. Hvis man er kommet igennem overgangsalderen, er det dog ikke muligt at få biologiske børn, eftersom ægløsningen er holdt helt op. Hos mænd er der ikke en lige så tydelig grænse, men man ved, at fertiliteten også falder gradvist med årene hos dem.
Ja, der er en del ting, man selv kan gøre, hvis man prøver på at blive gravid. At man ikke skal vente for længe med at få børn, er jo ikke et særlig godt råd, hvis man allerede nærmer sig de 40, men nedenfor har vi sammensat en liste med faktorer, der kan påvirke fertiliteten, hvor nogle ting er mere dokumenterede end andre. Et meget almindeligt spørgsmål, som mange stiller, er om stress påvirker fertiliteten. Ifølge nogle studier har det betydning, og ifølge andre har det ikke. Men næsten alle stresser en gang imellem, og der bliver alligevel født ret mange børn rundt omkring. Og al stress er faktisk ikke dårlig for os. At være bekymret for, at man er stresset, plejer altså ikke at være til nogen større hjælp, eftersom det igen kan skabe endnu mere stress og bekymring. Det kan derimod være en god idé at prøve at finde løsninger til, hvordan man kan lære at håndtere fx en stresset arbejdssituation.
Ud over at satse på sex omkring ægløsningen er der nogle ting, som man kan tænke på for at øge chancen for at blive gravid. Følgende er godt at vide om fertilitet og livsstil.
Man bør også være klar over, at der er nogle sygdomme, som kan påvirke fertiliteten – for kvinder handler det bl.a. om endometriose, PCOS og skjoldbruskkirtelsygdomme. Hos mænd kan fx testikelbrok og tidligere kønssygdomme gøre det sværere at få børn. Hvis man ved, at man har en sygdom, så kan man nogle gange få hurtigere hjælp med en fertilitetsudredning. Men husk også, at det på ingen måde nødvendigvis indebærer, at det er et problem at få børn i lige netop dit tilfælde – på trods af din sygdomshistorik.
Både kvinder og mænd, der er i behandling eller regelmæssigt tager medicin, bør også tale med deres læge og fortælle, at de vil prøve at få børn – nogle gange findes der nemlig anden medicin, man kan tage, hvis den man bruger, påvirker fertiliteten negativt. Hold derimod aldrig op med at tage vigtig medicin uden først at have konsulteret en læge.
Du har måske hørt, at kvinder, som gerne vil blive gravide, skal begynde at spise ekstra folinsyre? Det er ikke noget, som påvirker fertiliteten på nogen måde, men det er alligevel et vitamin, det anbefales at begynde at tage, når man planlægger at blive gravid, ganske enkelt fordi, at mangel på folinsyre hos et foster kan medføre misdannelser som fx rygmarvsbrok.
Hvis det ikke rigtigt går, som man har ønsket, og man står uden at være gravid efter at have prøvet i et år, så kan man kontakte en klinik for at få en fertilitetsudredning (også kaldet udredning for barnløshed). Hvis man er kvinde og over 35, så kan man få en henvisning til fertilitetsudredning tidligere, og det samme gælder, hvis man har mistanke om, at der findes medicinske årsager, som mindsker chancen for at blive gravid. Da skal du kontakte din egen læge for at få hjælp.
Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder