20 gode råd om barnets mad

1. Smagsprøver med skemad – tidligst fra barnet er fire måneder

I de første 4 måneder af barnets liv skal barnets næring komme udelukkende fra brystmælk eller modermælkserstatning. Hvis barnet trives og vokser som det skal anbefales det at man venter med anden mad end modermælken til barnet er tæt på de 6 måneder. Men man kan begynde at introducere mad for barnet med små smagsprøver med skemad allerede fra det er fire måneder gammelt. Det er dog vigtigt, at al mad, der gives til børn under seks måneder, skal være blød og i bittesmå portioner – altså en lille smagsprøve, så barnet lærer smagen og konsistensen at kende.

2. Lad barnet prøve mange forskellige smage tidligt

Det er en god idé at lade barnet prøve mange forskellige smage allerede fra starten af – en varieret kost er nemlig vigtig for at have en velfungerende tarmflora og et bedre helbred. Derudover plejer yngre børn også at være mere åbne over for nye smage end ældre børn. Allerede i toårsalderen kan det ofte blive sværere at introducere nye typer mad, og dette kan forsætte længe. Så benyt chancen, når du har mulighed for at introducere mange forskellige smage, så undgår du måske at få et barn, som sidder og stikker til maden.

3. Introducer æg og jordnødder, inden barnet er seks måneder gammelt, så mindsker du risikoen for allergi

Tidligere var det almindeligt, at forældre blev rådet til at undgå jordnødder til børn under 12 måneder, eftersom det er en såkaldt allergen fødevare. Nu er rådene dog blevet ændret, og man fraråder ikke længere at give jordnødder til børn under 12 måneder – inden for forskningen har man tværtimod set, at tidlig introduktion af jordnødder faktisk kan mindske risikoen for allergi. Tænk dog på, at jordnødder kan sætte sig fast i barnets hals, så giv barnet dem i glat form, altså som jordnøddesmør. Den seneste forskning viser også, at tidlig introduktion af æg kan mindske risikoen for allergi med op til 60 %. Der er behov for mere forskning på området, men meget tyder på, at det er klogt at lade ens barn prøve æg som små smagsprøver, inden det er seks måneder gammelt eller i forbindelse med opstart af mad.

4. Introduktion af gluten i det første leveår

Det er en god idé at introducere gluten i små mængder, så snart dit barn begynder med fast føde, og derefter øge mængden lidt efter lidt. Et godt råd er at give barnet brødprodukter, som også indeholder havre, for så indeholder de automatisk mindre gluten. Hvis du selv har glutenallergi, er det også en god idé at introducere dit barn til gluten i dets første leveår for at mindske risikoen for fødevareallergi.

5. Giv ikke op!

Bliver alt spyttet ud igen? Giv ikke op. Fortsæt med at præsentere nye smage for den lille mund, igen og igen – uanset om det kræver ti forsøg eller mere – til sidst synes dit barn måske, at den nye mad er helt okay. Det tager ofte lang tid for små børn at vænne sig til nye smage.

6. Lidt salt er ikke farligt for små babyer

Nej, salt er ikke skadeligt for børns nyrer. Dette er en sejlivet myte, som stadig florerer. Hvis du vil lade barnet smage på din kartoffelmos med salt, så er det altså helt okay. Derimod er salt i store mængder ikke godt for hverken børn eller voksne og det anbefales derfor at man begrænser saltindtagelsen allerede fra de tidlige år. Når baby starter på almindelig mad, bør man altså undgå aktiv saltning af den mad der serveres til barnet og i stedet krydre med andre krydderier.

7. Jern i kosten

Når barnet er ca. 6 måneder er dets medfødte jerndepoter brugt op og det er derfor her nødvendigt at barnet får tilstrækkeligt jern via kosten for at undgå jernmangel. Det kan man sikre sig ved at kosten ved de fleste måltider indeholder kød og fisk, gerne sammen med lidt frugt, da det fremmer jernoptagelsen.

8. Små børn har brug for ekstra fedtstof

Eftersom børn vokser så hurtigt, har de også brug for lidt ekstra fedtstof i maden. Hvis du giver dit barn hjemmelavet babymad, er det derfor en god idé at blande en ekstra skefuld olivenolie eller smør i maden. Se også efter det sunde omega-3-fedt, som findes i fed fisk og rapsolie. Hvis man køber færdiglavet børnemad, har de allerede taget hensyn til det ekstra fedt, og du behøver ikke tilsætte noget ekstra.

9. Det anbefales af vente med mælkeprodukter det første år

Mælk er ganske vist sundt, men det indeholder meget lidt jern – hvilket små børn, der vokser, har brug for meget af – samt har et højt proteinindhold. Derfor anbefales det at vente med at give barnet mælk, tykmælk eller yoghurt indtil det er et år gammelt og altså fortsætte med modermælk eller modermælkserstatning indtil da – ganske enkelt for at barnet ikke skal blive for mæt af mælkeprodukterne og derfor ikke vil have andre, mere jernrige, fødevarer. Ost som pålæg kan man derimod godt give, og det er også okay at bruge mælk eller fløde i madlavningen.

10. Undgå sukker og sødede fødevarer – så længe som muligt

Et godt råd er at vente med søde fødevarer, som fx saft, indtil den dag, hvor barnet selv beder om det (eller måske endnu længere alt efter din holdning til det). Hvis barnet får smag for søde drikke og sød babymos, er der stor risiko for, at det ikke har lige så stor interessere i at smage på andre mindre søde fødevarer.

11. Hvornår må børn spise honning?

Honning skal ikke gives til børn under 12 måneder, eftersom den kan indeholde en form for bakterier, som små babyer kan blive forgiftede af (spædbarnsbotulisme). Årsagen til, at lige netop små børn er så følsomme, er, at deres tarmflora ikke har nået at udvikle sig tilstrækkeligt. Spædbarnsbotulisme er meget usædvanligt, og det rammer primært de allermindste spædbørn under seks måneder, men Sundhedsstyrelsen anbefaler for en sikkerheds skyld, at man ikke giver honning til børn under 12 måneder.

12. Undgå større mængder spinat, rødbede, selleri og rucola til børn under 12 måneder

Spinat og andre bladgrøntsager indeholder store mængder nitrat, og derfor bør man være lidt forsigtig, så man ikke giver for store mængder til børn under 12 måneder. Babyer fra 4-6 måneder bør helt undgå de nitratholdige grøntsager, men kan i stedet få kartofler og andre grøntsager med lavt indhold af nitrat. Når det så er sagt, så plejer en overdreven indtagelse af fx spinat ikke at være et specielt stort problem blandt disse små børn, men det kan alligevel være godt at vide. Derimod er det godt, hvis man allerede på et tidligt tidspunkt prøver at få børn til at spise grøntsager ved at lade barnet smage meget på andre grøntsager – jo tidligere de bliver en naturlig del af kosten, desto nemmere bliver de at acceptere.

13. Grønne eller beskadigede kartofler kan man blive syg af

Undgå at lade børn (og voksne) spise grønne eller beskadigede kartofler, eftersom de indeholder giftige stoffer, som man kan blive virkelig syg af. Af samme grund er det en god idé altid at skrælle alle slags kartofler – også nye kartofler – som skal spises af børn under 12 måneder.

14. Hold øje med, hvor meget ris du giver dit barn

Børnemad fremstillet af ris har i visse prøver vist sig at kunne indeholde meget små mængder urganisk arsen. Hvis dit barn godt kan lide risengrød og rismelsgrød så er det helt okay, men varier med andre typer af grød og altså ikke risbaseret grød hver dag. Derudover anbefales det at man ikke giver sit barn riskiks som mellemmåltid, men i stedet tilbyder fx frisk frugt eller grønt.

15. Vand giver ikke barnet nogen næring

Under barnets første seks måneder slukker det bedst sin tørst med brystmælk eller modermælkserstatning. Hvis der er meget varmt udenfor, er det altså en god idé at være ekstra generøs med brystmælk eller modermælkserstatning. Vand indeholder ingen næring, så det kan barnet sagtens vente med at drikke, indtil det begynder at spise rigtig mad.

16. Fiberrig kost kan giv børn tynd eller hård mave

Det er godt med fiberrig kost til de små, men den bør introduceres lidt efter lidt. På den måde kan maven nå at vænne sig, så det ikke skaber problemer for tarmene og giver barnet tynd mave – eller forstoppelse, hvis barnet ikke drikker nok.

17. Varm ikke mad, som barnet har smagt på, op igen

Små børn er mere følsomme over for bakterier i mad end voksne er. Gem derfor ikke madrester, som du eller dit barn allerede har smagt på. Giv i stedet lidt ad gangen, i små portioner, så undgår du, at mad går til spilde.

18. Sammenlign ikke dit barns spisevaner med andres

Børn er som bekendt forskellige, og det gælder også deres spisevaner. Der er stor forskel på, hvor vild ens barn er med smagsprøverne på skemad, og hvor hurtigt man øger tempoet og tilbyder større portioner. Der er naturligvis aldrig noget i vejen med at tale med andre forældre om, hvordan de gør med deres børn, men det er vigtigt, at du altid tager udgangspunkt i dit eget barn med hensyn til mad. Hvis barnet virker tilfreds og vokser som det skal, så kan du være rolig, selvom barnet spiser mere eller mindre end andre børn i jeres omgangskreds.

19. Leg skaber større madglæde!

Lad barnet lege med maden! Det skaber madglæde, og munden spiller faktisk en vigtig rolle, når man skal udforske verden. Vi ved godt, at man kan få lidt myrekryb, når man ser kartoffelmos halvvejs oppe på barnets kind, men du behøver altså ikke at tørre rent omkring munden efter hver skefuld. Sats i stedet på en stor hagesmæk, stor tålmodighed hos den voksne og måske et tøjskift efter maden.

20. Fælles spisevaner

Spis sammen med barnet – gerne hele familien. Vis, at mad er både lækkert og sjovt, at måltidet handler om mere end at indtage maden – at det i lige så høj grad handler om fællesskab og samtaler. At undgå og tale om slankekure og diæter, når børn sidder ved bordet, kan være en god vane at indføre allerede nu – mad skal helst ikke forbindes med noget negativt eller blive et følsomt emne.

Faktatjekket af Vibeke Dueholm Gintberg, Læge