Amning af nyfødte

Babyer har allerede tidligt en kraftig sutterefleks – ikke mindst anden og tredje dag, når de har nået at komme lidt til hægterne efter rejsen fra livmoderen til verden. Det er også på det tidspunkt, hvor mælken løber til, brysterne bliver spændte, og nogle gange kan de endda løbe over. Det tager ganske enkelt et stykke tid, inden barnet og den, der skal amme, har fundet den rigtige frekvens – man kan betragte det som et teamwork, hvor man ofte er nødt til at lære hinanden lidt at kende, inden det siger klik. Mælkeproduktionen plejer først at have stabiliseret sig og brystvorterne vænnet sig efter en uge eller to, og da føles det måske som om, at man begynder at få lidt tjek på, hvordan det her med amningen fungerer. Men det er bestemt ikke usædvanligt, at det kan tage længere tid end det, og nogle gange har man brug for lidt ekstra støtte for at komme videre.

Amning de første par timer efter fødslen

Nyfødte har et stærkt ”dieinstinkt”, og de plejer at kunne finde frem til brystet helt selv, hvis de får mulighed for at hvile på morens bryst lige efter fødslen. Lige netop hudkontakten er utroligt vigtig, da den også stimulerer sutteinstinktet. Selv ved kejsersnit er hud-mod-hud lige efter fødslen nu rutine på danske sygehuse – man har endda set forskel på, hvor hurtigt amningen kommer i gang, hvis barnet ligger mod morens hud sammenlignet med, hvis der ligger et håndklæde imellem.

Selvom sutterefleksen er kraftig, så får barnet ikke så store mængder i sig, men det kompenseres af, at den første brystmælk, der kommer, er ekstra fed og næringsrig. Råmælken, eller colostrum, som den også kaldes, opfylder barnets næringsbehov, indtil den almindelige mælk er løbet ordentligt til.

Hvis fødslen har være kompliceret, og man er gået glip af den første tid sammen, hud-mod-hud, så kan det være rart at vide, at det ikke hindrer, at man kommer i gang med amningen, men man kan have brug for lidt ekstra støtte i starten. Sørg for eller kræv at få den hjælp, inden I tager hjem fra sygehuset. Det er i det hele taget en god idé, at I allerede på>fødeafdelingen beder om hjælp til at sikre, at barnet ligger rigtigt ved og får fat i brystet uanset hvor indlysende og nemt eller svært og stressende, det føles med amningen. Hvis man har fået tvillinger og vil amme, så kan det være endnu vigtigere at få hjælp – eftersom det jo er to små individer, man skal lære at kende.

At komme i gang med amningen – den rigtige ammeteknik

Det lyder måske som det nemmeste i verden at lægge barnet til sit bryst – at det bliver det mest naturlige man nogensinde har gjort. Lige netop derfor bliver mange måske overraskede og nedslåede, hvis de ikke får amningen til at fungere med det samme. At finde frem til brystet plejer ikke at være noget problem for barnet – det instinkt er stærkt – men det kan derimod være lidt mere besværligt at få styr på selve sutteteknikken. Og den er ikke kun nødvendig for, at barnet skal få tilstrækkeligt med mad, men også så moren ikke får problemer med fx sår på brystvorterne eller brystbetændelse.

Hvis det tager et par dage inden barnet kommer i gang med at sutte, så er det en god idé, hvis moren, der ammer, har barnet hud mod hud så meget som muligt, eftersom det stimulerer amningen – det er jo også et ekstra plus, at brystet findes inden for rækkevidde så snart barnet har lyst til at prøve. Indtil da må man håndudmalke og give barnet mælk på en ske eller i en kop. Vi ved godt, at det kan føles hårdt og kan se lidt sparsomt ud med mælken på skeen eller i koppen, men ud over at barnet har brug for næringen, så stimuleres mælkeproduktionen også, når man udmalker brystet. Så prøv at se det som et skridt på vejen mod amning, og at det faktisk gør stor nytte.

Gode råd, når du skal amme

At lære at amme er som sagt langt fra nemt, men der er nogle ting, man kan tænke på for at gøre det nemmere.

1. Det er vigtigt at slappe af. Prøv at finde en behagelig stilling for at undgå spændinger i musklerne. Hvis du sidder op, så er et godt råd at bruge en ammepude til at lægge barnet på. En klassisk ammepude er formet efter kroppen, men ofte fungerer det nøjagtig lige så godt med en stor pude. Pointen er nemlig, at barnet kommer til at ligge på højde med brystet, så nakke, ryg og arme kan være afslappede. Det er altså barnet, der skal op til brystet – ikke omvendt – så prøv at lade være med at hjælpe ved at bøje nakken eller ryggen.
   
   
2. Det kan også være rart at have en skammel foran fødderne, så man kan skifte stilling med benene under amningen, hvis det går hen og bliver et langt måltid – hvilket det sagtens kan gå hen og blive, især i starten.
   
   
3. Læg barnet, så brystvorten peger i retning mod barnets næse.
   
   
4. Sørg for, at barnets mave hviler mod din. Hold barnet ind mod din mave i et fast greb, samtidig med at du støtter kroppen.
   
   
5. Barnets mund skal stå på vid gab og omslutte hele brystvorten – også det pigmenterede område.
   
   
6. Hvis du kan se, at barnets underlæbe er krænget nedad, og at den del af det pigmenterede område, der befinder sig under brystvorten, er dækket af barnets mund, så er det et tegn på, at den er på det rigtige sted. Det er også et godt tegn, hvis barnets kæbe bevæger sig – det kan du se ved at tjekke, om øret bevæger sig, hvis kæben gør det.
   
   
7. Nogle mødre har brug for at støtte brystet, når barnet lægges til, med et såkaldt C eller U-greb.

Ammestillinger: liggende, siddende eller i bæresjal

Der findes mange forskellige ammestillinger, og ofte varierer det, hvilken der passer bedst. Men princippet er altid det samme: Barnet skal ligge med maven mod moren, så det ikke skal dreje hovedet imens det sutter, og moren skal være afslappet i arme, nakke og ryg. Den måske mest almindelige stilling er at sidde op og have babyen i favnen, men man kan også lægge barnet – eller børnene – på ydersiden i en såkaldt tvillingestilling. Mange kan godt lide at ligge ned og amme, ofte på siden, men man kan også have barnet på tværs, langs eller skråt hen over maven, mens man selv ligger tilbagelænet på ryggen. Laid back stilling som den kaldes kan især være god, hvis man har født med kejsersnit og har brug for at være lidt ekstra forsigtig med tryk mod mave og sting. Det er desuden den stilling der bedst stimulerer barnets neonatale reflekser, og er god hvis man har problemer med at få barnet til at sutte, eller har smerter under amning. Så længe man er afslappet, kan man også amme på alle fire. En meget praktisk og ergonomisk måde at amme på er at amme i bæresjal eller bæresele – det kan dog kræve lidt øvelse, for at få det til at fungere. Ofte er det godt at veksle mellem ammestillingerne, da barnet på den måde får tømt forskellige områder af brystet. Udtømningen af mælk er nemlig mest effektiv, der hvor barnet har sin hage. Hvis du er usikker, så lad jordemoderen hjælpe dig, eller bed sundhedsplejersken om hjælp, når I er kommet hjem for at afprøve forskellige stillinger.

Mælkeproduktionen påvirkes af, hvor meget barnet sutter

Størrelsen på ens bryster har som regel intet med at gøre, hvor meget mælk de kan levere, derimod styres mængden af mælk i høj grad af barnet. Når barnet sutter, bliver der sendt impulser til hjernen, som sørger for, at hormonerne oxytocin og prolaktin frigøres. Oxytocin er vores velværehormon (det samme som udskilles ved hudkontakt og berøring), og det stimulerer også, at mælken løber til, det vil sige, at det aktiverer den såkaldte nedløbsrefleks. Man kan mærke en sovende, stikkende eller jagende følelse i brystet, når det sker. Mælken kan både dryppe og sprøjte ud i en stråle.

Det kan være lidt forskelligt, hvor følsom man er for, når mælken løber til. For nogle er det nok at høre sit barn klynke en anelse eller græde, for at nedløbsrefleksen går i gang og begynder at sprøjte mælk, mens det tager lidt længere tid for andre. Derudover kan det også være forskelligt fra gang til gang – især i løbet af de første måneder er det almindeligt, at man bliver overrasket af en våd plet på trøjen.

Det kan være en fordel at vide, at oxytocinet er følsomt over for uro, smerte og stress – jo flere negative følelser, man har, desto lavere niveauer af oxytocin frigøres der. Det gør igen, at det tager længere tid for mælken at løbe til, hvilket kan resultere i, at man bliver endnu mere stresset. Så det er nødvendigt med fred og ro i starten, og hvis man fx har en fødselsskade eller en fødselsdepression, så kan det være lidt ekstra vigtigt at finde det.

Prolaktinet sørger derimod for, at brystmælken dannes – jo mere barnet sutter, desto mere mælk dannes der ganske enkelt. Hvis barnet sutter mindre, så mindskes mælkeproduktion også. Og så er det også sådan, at nogle har en ekstra stor mælkeproduktion, hvilket man kan mærke på, at brysterne føles meget spændte og ømme. Da kan det være rart at lade lidt af mælken løbe ud, inden barnet ammes – da plejer det at gøre lidt mindre ondt. Ved at varme brysterne under bruseren eller med en hvedevarmer kan man ofte tømme lidt selv, men man skal dog ikke pumpe for at forebygge, eftersom det bare stimulerer mælkeproduktionen. Det er ikke helt ualmindeligt, at det også lækker fra det bryst, der ikke ammes – det er faktisk en god måde at mindske trykket på helt naturligt, så læg et håndklæde under, så det kan opsuge mælken.

I nogle vækstperioder har barnet brug for at spise ekstra meget, og da føler du måske, at der er for lidt brystmælk. Men jo mere barnet ammes, desto mere mælk produceres der. Ellers er det yderst individuelt hvor ofte og hvor længe barnet vil ammes. Nogle har svært ved at løsrive sig fra brystet, mens andre sover længe og spiser lidt indimellem, mens andre synes, at mad er noget, der hurtigt skal overstås.

Fordele ved amning

Der er mange fordele ved amning: Det er utroligt praktisk, mælken bliver aldrig gammel, den er gratis, og den er jo altid lige ved hånden, når altså moren, der ammer, er sammen med barnet. Derudover er brystmælken også helt tilpasset til barnet og indeholder alle de næringsstoffer, som barnet har brug for det første halve år – den eneste undtagelse er D-vitamin, som gives som dråber. Brystmælken indeholder også antistoffer, der giver barnet en vis beskyttelse mod visse infektioner det første stykke tid. En anden smart ting er, at oxytocinet får livmoderen til at trække sig hurtigere sammen, hvilket er et af de første trin i kroppens helingsproces efter fødslen. Det lader også til, at amning kan mindske risikoen for æggestok- og brystkræft hos den, der ammer.

Partnerens støtte ved amning

Det er vigtigt at få hjælp og støtte fra sine omgivelser allerede fra starten – en støttende partner kan faktisk blive den afgørende faktor for at få amningen til at fungere. Det første, og måske vigtigste, du som partner har brug for at vide er, at mælken løber dårligere til, hvis moren er stresset eller anspændt, så prøv at hjælpe med at skabe rolige omgivelser – og lad det tage den tid, det tager. Man kan også tænke på at tage et større ansvar for andet derhjemme – at ganske enkelt stå for de daglige pligter. Derudover bliver den, der ammer, sandsynligvis meget tørstig, imens hun ammer. Hvis I er hjemme samtidigt om dagen, så er det derfor et godt råd at komme forbi ”ammeklubben” med lidt at drikke og et mellemmåltid nu og da – det plejer der at blive sat pris på.

Hvad må man ikke spise når man ammer?

Der er mange spørgsmål om, hvad man ikke bør spise, når man ammer. Generelt kan man sige, at man kan spise det meste med tanke på, hvad der overføres og ikke overføres til brystmælken. Når det så er sagt, så er det dog utroligt individuelt, hvad ens barn eventuelt reagerer på – det er nemlig almindeligt med mavekneb hos babyer, og det er næsten umuligt med sikkerhed at vide, hvad der ligger bag. Men lader det til, at barnet reagerer på noget, som moren spiser, så er det en god idé at snakke med sundhedsplejersken om det, så man kan få hjælp til at gennemgå kosten i stedet for at begynde at eksperimentere selv.

En godt råd med hensyn til mad er, at man i stedet for at tænke på, hvad man skal undgå at spise, i stedet fokuserer på, hvad der kan være godt at få i sig – det kræver nemlig meget næring og energi at producere brystmælk. Vi ved godt, at det er lettere sagt end gjort, at man skal nå at tilberede næringsrige og varierede måltider som nybagt forælder. Men prøv at finde en løsning, der gør, at du ikke glemmer dig selv – indstil en alarm for at minde dig selv om frokosten eller mellemmåltidet, hvis det er svært at huske. Og bed gerne en anden, hvis der er en partner eller ven, om at hjælpe dig med madlavningen. Hvis man ammer fuldt, er ens energibehov forøget med omkring 2600 kj. Mange tærer på de energidepoter der er lagret i graviditeten og føler ikke større sult end vanligt, mens andre er mere sultne og har behov for ekstra mad. Sats gerne på de kalorier, der findes i grøntsager, rodfrugter og bær – det er godt for både miljøet og helbredet. Sundt fedt får du fra fx laks, nødder og rapsolie. Det er også godt at spise D-vitaminer, og dem finder du ofte i laks, torskerogn, mælk, yoghurt og smør. Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden alle, at tage et tilskud af D-vitamin på 5-10 mikrogram om dagen fra oktober til april. Hvis du ikke drikker mælk tilrådes desuden et tilskud på 500 mg calcium dagligt i hele ammeperioden. Hvad angår fisk, så gælder de samme råd som da du var gravid, om at undgå fisk med højt kviksølvindhold. Flere tips til lækker og sund mad kan du finde i vores opskriftssamling med opskrifter, der passer til både under graviditeten og efter.

Og så var der jo det her med tørsten. Ofte bliver man tørstig mens man ammer. En god regel er at have et glas og en kande med vand inden for rækkevidde. Tænk mindst et stort glas vand pr. amning. Med hensyn til amning og alkohol, så anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du er tilbageholdende med alkohol så længe du ammer. Det lille barn er sårbart overfor alkohol og der er samme alkoholkoncentration i moderrmælken, som i dit blod når du drikker. For hver genstand du drikker går der 2-3 timer, før alkoholen er ude af mælken, og denne proces kan ikke fremskyndes ved udmalkning.

Hvis amningen ikke fungerer

Amning skal som hovedregel ikke gøre ondt. Der kan være ømhed i brystvorterne de første dage, og smerter på grund af spændte bryster på 2-4 dagen når mælken løber til, men smerter under hele amningen er et tegn på, at noget skal justeres. Hvis smerten ikke forsvinder hos dig, så har vi et par gode råd, som måske kan hjælpe. Hvis I stadig ikke kan få det til at fungere, så er der flere steder, I kan henvende jer for at få hjælp. Nævn, at det er besværligt allerede ved de første genbesøg på sygehuset ugen efter fødslen. På hjemmesiden fogf.dk kan man komme i kontakt med ammerådgivere for at få hjælp, og du kan naturligvis også til enhver tid henvende dig til din sundhedsplejerske eller hos en privat ammerådgiver. De kan også komme med råd til, hvordan I kommer videre, hvis det måske viser sig, at barnets tungebånd er for kort, hvilket kan gøre det sværere at få amningen til at fungere.

Hvis det viser sig, at det alligevel ikke fungerer, så kan det være en god idé at lade være med at betragte det som et nederlag – I gjorde jeres bedste, og man kan have mindst lige så hyggelige og fine stunder sammen, når man giver flaske, som når man ammer.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder.