Fødevareallergi og intolerance hos børn

Allergier over for fødevarer er mere almindelige blandt børn end vokse, og nogle af de fødevarer, som børn kan blive allergiske over for, er mælk, æg, nødder og visse bælgfrugter (især jordnød). Derudover kan de mere almindelige kornsorter – med undtagelse af ris og majs, som kun ses meget sjældent – nogle gange fremkalde allergi eller intolerance hos visse børn. Også fiskeallergi kommer som regel til udtryk i småbørnsårene – til forskel fra allergi over for skaldyr, som det er mere almindeligt at få som voksen. Det er ret almindeligt, at børn vokser fra både mælkeallergi og æggeallergi i løbet af småbørnsårene, men for dem, der får jordnøddeallergi tidligt (inden skolealderen), plejer den derimod også at fortsætte ind i voksenalderen.

Kan man forebygge allergi hos børn?

Man kan aldrig garantere, at et barn ikke får allergi, men der er forskning, som viser, at en tidlig introduktion af nogle af de mest allergene fødevarer som æg og jordnød muligvis kan mindske risikoen for fødevareallergi. Det gælder faktisk også de børn, der har forældre, som selv er allergikere. Men årsagen til, hvorfor nogle får allergi og andre ikke gør, er utroligt kompleks, og der er meget, man ikke ved endnu. Arvelighed spiller en rolle, og ud over visse fødevarer, så forekommer der også en række allergifremkaldende stoffer i vores omgivelser, fx støvmider, skimmel og pollen.

Fødevareallergi og fødevareintolerance er to forskellige ting

Noget, der er vigtigt at vide, er, at fødevareintolerance (altså det at være overfølsom over for visse fødevarer) og fødevareallergi er to forskellige ting. En fødevareallergi skyldes, at immunforsvaret og dets antistoffer aktiveres af et bestemt stof, og allergisymptomerne viser sig ofte med det samme – men der kan også nogle gange være tale om et lidt langsommere forløb, så de først viser sig flere timer eller dage senere. Hvis man i stedet er intolerant over for et bestemt stof, så har det ikke noget med immunforsvaret at gøre, og overfølsomheden handler derimod om, at kroppen ikke kan nedbryde (spalte) visse stoffer – fx laktose. Kort forklaret, så betyder det, at symptomerne ved overfølsomhed som regel bliver værre, jo mere man indtager af den pågældende fødevare, man er intolerant over for. En allergi kan derimod i værste fald medføre livstruende symptomer selv ved meget små mængder.

Symptomer på fødevareallergi hos små børn

Hvis dit barn har en fødevareallergi, ser du oftest en reaktion inden for et par minutter – men det kan være godt at vide, at det som regel ikke er noget, der kommer til udtryk den allerførste gang, barnet smager på noget, eftersom man er nødt til at have været i kontakt med den pågældende fødevare tidligere for at udvikle antistoffer og dermed også få en allergisk reaktion. Hvis barnet alligevel skulle gå hen og få en reaktion den første gang, det smager noget nyt (hvilket kan ske, selvom det er usædvanligt), så skyldes det sandsynligvis, at barnet har haft kontakt med lige netop den fødevare på en anden måde, end at det har spist det, og at huden da har overaktiveret immunforsvaret.

Et spædbarn, der ammes, kan også have været i kontakt med fx komælksprotein via morens mad lang tid inden, det begynder at spise anden mad. Derfor kan små børn få symptomer på komælksallergi allerede første gang, de spiser et mælkeprodukt. Fødevareallergi hos børn kan komme til udtryk på forskellige måder, men det mest almindelige er, at det viser sig på huden i form af udslæt, men allergi kan også give symptomer i mave/tarm, i munden og på læberne eller i luftvejene.

Almindelige symptomer på fødevareallergi er:

• nældefeber
• rødt udslæt
• eksem
• ondt i maven, diarré eller forstoppelse
• opkast
• kløe og irritation i munden
• hævede læber og hævet hals
• snue, stoppet næse eller astma.

Symptomerne, hvis de ikke er alvorlige, plejer at gå over af sig selv, hvis bare man fortsætter med at undgå det, der udløser den allergiske reaktion – men det er vigtigt at få undersøgt, hvad det rent faktisk udløser reaktionen, så man ikke selv begynder at udelukke forskellige typer fødevarer fra barnets kost. Hvis du har mistanke om, at dit barn har allergi, så kontakt din sundhedsplejerske eller lægen for at få det undersøgt.

Allergisk shock – anafylaksi

Mange allergier er lette og kan håndteres forholdsvis nemt, når man først ved, at barnet har dem. Men der findes nogle få tilfælde hvert år, hvor der opstår akutte problemer. Når en allergisk reaktion er så kraftig, at den bliver livstruende, kaldes den for et allergisk shock eller anafylaksi. Fødevarer, som kan give allergisk shock, er fx jordnødder, æg, nødder, skaldyr, fisk og mælk. Det er utroligt vigtigt, at man søger akut hjælp, hvis:

• barnet har problemer med at trække vejret
• barnet er sløvt eller ikke lige så nem at få kontakt med som normalt
• barnet får kraftige hævelser, rødt udslæt eller kraftig nældefeber (urtikaria) på huden
• barnet får kraftig kløe på kroppen
• barnet på anden måde virker meget påvirket, efter det har spist – eller hvis du som forælder er bekymret for, at der er noget galt.

Mælkeallergi er mest almindeligt hos små børn

Komælksallergi er den uden tvivl mest almindelige allergi hos spædbørn. Heldigvis vokser de ofte fra den – som regel inden treårsalderen. Nogle gange kan andre allergier derimod dukke op i stedet, fx allergi over for pollen eller støvmider.

Symptomer på mælkeallergi er ofte udslæt, fx nældefeber, og hvis barnet tidligere har udviklet atopisk eksem, kan det forværres af mælkeallergi. Andre almindelige symptomer på mælkeallergi hos små børn er, at de kan få problemer med maven (fx opkast) eller luftvejene. Behandlingen består i en kost, som er helt fri for mælkeprotein – hvilket ikke altid er helt let, så her har man ofte brug for hjælp fra en læge eller diætist. I sjældne tilfælde kan mælkeallergi give et allergisk shock allerede inden for et kvarter – ring da straks 112.

Ualmindeligt med laktoseintolerans hos børn

Komælksallergi skal ikke forveksles med laktoseintolerance, der skyldes, at man er overfølsom over for mælkesukkeret, laktosen, i mælken. Men laktoseintolerance hos små børn forekommer yderst sjældent.

Glutenintolerance hos børn

Glutenintolerance (cøliaki) er ikke det samme som at være allergisk over for visse kornsorter. Overfølsomhed over for gluten plejer heller ikke at vise sig med det samme – det kan tage mange år og nogle gange viser det sig først, når man er voksen. Glutenintolerance kan man desværre ikke vokse fra – den har man hele livet – men reaktionerne kan variere. Nogle mærker ikke, hvis de kommer til at spise lidt gluten, mens andre kan blive meget syge af den samme beskedne mængde.

Almindelige symptomer hos børn med glutenintolerance er, at de:

• taber sig eller ikke tager på, som de skal.
• ikke vokser som forventet.
• har dårlig appetit.
• har kraftig diarré eller forstoppelse.
• er trætte og uden energi.
• har opsvulmet mave, men tynde arme og ben.
• har ondt i maven.

Der findes en hel del tests for både gluten- og mælkeintolerance, som sælges online, men ud over, at de kan være dyre, så er det ikke sikkert, at de er pålidelige. At undersøge, om ens barn er glutenintolerant, er altså ikke noget, man skal eller bør gøre selv – diagnosen bør altid stilles af en læge. Flere af symptomerne kan have andre årsager, og derfor er det vigtigt, at man kontakter sin læge for at få en ordentlig udredning. Hvis det så viser sig, at dit barn er glutenintolerant, så får I støtte og hjælp til, hvordan det skal håndteres. Prøv heller ikke med glutenfri kost på egen hånd for at se, om barnet får det bedre – det kan gøre problemerne sværere at udrede, når I kommer hen til lægen.

Allergi over for nødder og jordnødder

Jordnødder og nødder er, på trods af navnet, ikke i familie med hinanden. Et barn, der er allergisk over for jordnødder, behøver altså ikke at være nøddeallergiker – eller omvendt. Dem, der får nødde- eller jordnøddeallergi allerede inden skolealderen, er ofte også nødt til at leve med det som voksen, da man ikke plejer at vokse fra den – til forskel fra mælke- og æggeallergi. En reaktion over for nødder eller jordnødder kommer ofte inden for et par minutter, efter at barnet har spist. Det allermest almindelige er lette reaktioner som kløe i munden, udslæt og maveproblemer. Nogle få børn udvikler en svær nøddeallergi, og da er man nødt til at søge akut hjælp, hvis barnet kommer til at spise nødder. Det kan være godt at vide, at børn, der også er allergiske over for pollen, fx birkepollen, også kan reagere på nødder. Det kaldes krydsreaktion og giver som regel ikke lige så alvorlige symptomer som rigtig nøddeallergi.

Faktatjekket af Vibeke Dueholm Gintberg, Læge