Forkølelse og hoste hos børn

Det er umuligt at undgå forkølelser i det lange løb, eftersom de spredes så nemt og plejer at være der, hvor børn er. Det er heller ikke noget at stræbe efter, da overståede forkølelser hjælper barnet med at opbygge sit immunforsvar på længere sigt. Men det gør jo ikke forkølelserne mindre hårde. Et spædbarn, der bliver forkølet, kan nemlig få det hårdt, eftersom børn, der er yngre end seks måneder, primært trækker vejret gennem næsen. For en snottet lille baby kan det derfor være svært at både trække vejret og få den væske og næring, den har brug for.

Hvad er en forkølelse, og hvordan smitter den?

En forkølelse forårsages af virus og indebærer næsten altid snot og nys – ofte i kombination med stoppet næse, feber og hoste. Den kan også ledsages af hovedpine og ondt i halsen, men det er jo sværere at vide hos et lille barn, der ikke kan udtrykke sig verbalt. En forkølelse smitter mest de første dage og spredes ved såkaldt dråbesmitte, når nogen nyser eller hoster i nærheden. Men den kan også smitte på andre måder, fx via legetøj eller at barnet holder en forkølet ven i hånden og derefter stopper hænderne i munden eller klør sig i øjnene.

En forkølelse varer som regel en til to uger. Derudover er der også infektioner, som forårsages af RS-virus, der kan være mere alvorlige især blandt de små børn, og som kan vare i op til en måned. Nogle gange kan forkølelser også medføre komplikationer i form af fx øjen- eller mellemørebetændelse. Til trods for hvordan det lyder, så har navnet forkølelse faktisk ikke noget med nedkøling af gøre – det troede man dog før i tiden, og det er sandsynligvis derfra, det har fået sit navn.

Efter en infektion lader det til, at immunforsvaret kan huske, hvordan lige netop denne virus ser ud, og så får du en beskyttelse mod lige netop denne smitte. Vi ved, at det lyder lovende, men der findes desværre utroligt mange forskellige forkølelsesvirusser – og det kan indebære, at det måske føles, som om man oftere er hjemme med syge børn, end man er på arbejde de første år som småbørnsforældre. Men det bliver bedre! Jo ældre børn bliver, desto flere forkølelser har de haft, og dermed bliver de ikke syge lige så tit.

Tips til, hvordan du kan hjælpe en forkølet baby

Man kan som regel håndtere en forkølelse derhjemme, hvis bare barnet virker frisk, indtager væske og dets almentilstand ellers er god. Der er også en hel del, man kan gøre derhjemme for at hjælpe en lille én, der ikke har det så godt. Næsedråber kan være en mirakelkur for et barn, der har problemer med at spise og sove på grund af stoppet næse, men de må ikke gives til børn under to år.

Hvis du har et spædbarn med stoppet næse og problemer med at sove, kan du prøve at holde dets hoved højt ved fx at gå med babyen i en bæresele eller have den i en skråstol på gulvet. Inden babyen skal spise, kan man forsøge at skylle næsen grundigt med saltopløsning eller saltvandsspray, så det er nemmere for barnet at trække vejret, når det spiser. Det hjælper som regel ikke med bare nogle få dråber – du er nødt til at skylle grundigt for at fjerne snottet. Som hjælp kan du bruge pipetter, spray eller plastsprøjter, du kan købe på apoteket.

Sådan gør du, når du skal skylle en snottet babys næse:

1. Placer babyen i en halvliggende stilling, og hold forsigtigt dens hoved med den ene hånd.
2. Hold pipetten/sprøjten eller sprayen forsigtigt mod den yderste side af næseborene – der er babyen mindre følsom.
3. Tryk til lige ind (ikke lige op) i næsen, eller tryk på sprayen. Barnet synes måske, det er ubehageligt og kan pruste lidt, men det er ufarligt.
4. Gentag eventuelt behandlingen et par gange, indtil det føles, som om snottet er kommet ud – eller barnet har sunket det.
5. Se derefter, om barnet kan indtage væske, fx ved at amme eller give det flaske.

Du kan også prøve med en næsesuger, der kan købes på apoteket. Det er ikke sjovt at bruge næsesugeren – hverken for babyen eller forældrene, men det kan være effektivt. Husk at opløse det seje snot med lidt saltopløsning først, så er det nemmere at få ud. Hvis dit barn har feber, kan du læse mere om, hvad du bør tænke på her.

Hvis din baby er under tre måneder gammel og bliver kraftigt forkølet, skal du altid kontakte din læge eller lægevagten for at få en vurdering. Det samme gælder – uanset alder – hvis det ikke lykkes for dig at få barnet til at drikke, eller det har problemer med at trække vejret.

Hoste hos babyer og små børn

Ved at hoste prøver kroppen på at komme af med det, der irriterer i luftvejene. At hoste er altså godt og vigtigt for, at kroppen skal kunne forsvare sig og et tegn på, at hosterefleksen fungerer, som den skal. Man kan hoste i en til tre uger pr. forkølelse. Barnet hoster som regel mest om natten, hvilket skyldes, at hævelsen i luftrørenes slimhinder bliver større, når man ligger ned.

For at hjælpe de mindste med at hoste lidt mindre, kan man fx prøve at lade barnet sove lidt i en skråstol, der er placeret på gulvet, men kun hvis der er en voksen, som er vågen og kan holde øje med barnet. Hvis barnet er ældre, kan du prøve at hæve hovedgærdet på barnets seng, fx ved at lægge et par bøger under sengebenene eller madrassen, når barnet skal sove.
Flere tips, når et barn hoster:

• Giv barnet ekstra meget væske, eftersom det er slimløsende – fx saftevand plejer som regel at glide ned. Dog bør de helt små børn fortsat blot tilbydes ekstra modermælk eller modermælkserstatning.
• Hostedæmpende medicin bør du undgå, eftersom det modarbejder formålet – slimet er nemlig nødt til at komme op. Derudover er der faktisk ikke nogen videnskabelige beviser for, at det hjælper.
• Hvis I er flere, der deles om forældreskabet, så skiftes til at sove, så I får lidt søvn – en forkølet og hostende baby sover som regel dårligt, hvilket plejer at indebære søvnløse nætter for forældrene.
• Kold udendørsluft kan have en god effekt på nogle typer af hoste, fx falsk strubehoste. Du kan læse mere om falsk strubehoste længere ned i denne artikel.

Hvordan kan jeg se, om mit barn har problemer med vejrtrækningen?

Et godt tip er at lægge mærke til dit barns vejrtrækning, når det er rask – og har bar overkrop. Så lærer du, hvordan det skal se ud. En frisk person trækker nemlig vejret stille og roligt uden at anstrenge sig. Et barn, der har problemer med vejrtrækningen, er derimod nødt til at kæmpe lidt mere og trækker som regel vejret med kortere og hurtigere åndedrag. Barnet kan også få såkaldte indtrækninger, hvilket indebærer, at huden mellem ribbenene (og oven over maven) trækkes ind for hvert åndedrag. Det er ikke helt nemt for et utrænet øje at se, men hvis du ved, hvordan dit barn trækker vejret, når det er rask, så kan du som regel se, hvis der er noget, der ikke er som det plejer.

Det er også godt at vide, at det ikke kun er hoste eller snue, der kan medføre hurtigere vejrtrækning – det er også et almindeligt advarselssignal i forbindelse med feber. Problemer med vejrtrækningen skal tages meget alvorligt, og man bør søge akut hjælp hos læge eller sygehus.

Forkølelsesudløst astma kan give kraftig hoste hos babyer og børn

De fleste små børn hoster et stykke tid efter en forkølelse, men hvis det føles, som om hosten aldrig bliver bedre, og barnet hoster hele natten, så kan det være astmatisk bronkitis (også kaldet forkølelsesudløst astma). Det er almindeligt med slimhoste, og barnet kan få en tungere vejrtrækning, men nogle gange kommer det også til udtryk i form af mere usædvanlige symptomer som fx træthed og manglende energi. Kontakt din egen læge eller sundhedsplejersken for at få det undersøgt. Hvis barnet har store problemer med at trække vejret, er du derimod nødt til at få akut hjælp.

De fleste børn vokser fra astmatisk bronkitis, når de er omkring tre-fire år gamle. Indtil da er det næsten altid nødt til at blive behandlet med astmaspray (luftrørsudvidende og antiinflammatorisk), som barnet skal inhalere ved hjælp af en inhalator, i forbindelse med et astmaanfald.

Gøende og hæs hoste hos babyer kan være falsk strubehoste

En del børn kan få såkaldt falsk strubehoste i forbindelse med en almindelig forkølelse. Her svulmer slimhinden lige nedenfor stemmebåndene op, og barnet får en hæs, gøende hoste, der kan gøre ondt. Hævelsen øges, når barnet ligger ned, og derfor vågner barnet ofte med hoste og vejrtrækningsproblemer efter nogle timers søvn. Falsk strubehoste er i de fleste tilfælde ikke farligt, men det kan være virkelig ubehageligt den første gang – både for barnet og forældrene.

Det bedste, du kan gøre, er at selv prøve at bevare roen, så du kan trøste barnet – symptomerne kan nemlig blive værre, hvis barnet græder og er bange. Sid også på en måde, så barnet sidder oprejst, eftersom det mindsker hævelsen. Du kan også prøve at sidde i nærheden af et åbent vindue for at lukke frisk, kølig, luft ind – men pak barnet ind i en dyne, så det ikke fryser. Hvis det virker, så kan barnet ofte falde i søvn igen i din favn, og efter et stykke tid kan du lægge det ned igen. Hvis barnet bliver slapt eller bliver ved med at have besvær med at trække vejret, skal du kontakte lægen, for at få barnet hurtigt tilset.

Hosteanfald kan være kighoste

Alle børn over tre måneder får tilbud om vaccine mod kighoste. Det gør den til en yderst usædvanlig sygdom, selvom den stadig forekommer i mindre skala. Kighoste begynder ofte som en almindelig forkølelse, men bliver senere til hosteanfald, der kan være så intensive, at barnet snapper efter vejret eller kaster op. Når barnet til sidst tager en indånding, kan man høre en hvislende eller pibende lyd, der kaldes for kigning. Hvis du har et barn, der er under seks måneder gammelt, som du tror er blevet udsat for kighoste, skal du kontakte din egen læge eller lægevagten med det samme, eftersom det kan være nødvendigt at give antibiotika – også i forebyggende øjemed, hvis der er andre i familien, der har det.

Langtrukne symptomer kan også være allergi

Hvis barnet nyser, og øjne og næse klør og løber, kan der være tale om allergi. Støvmideallergi mærkes mest om morgenen, og pollenallergi forekommer mest i pollensæsonen. Tal med din læge, hvis du tror, at dit barn har allergi, så I kan få det undersøgt.

Og husk: Du kan altid ringe til egen læge for at få råd i forbindelse med forkølelse, hoste eller andre sygdomssymptomer.

Faktatjekket af Vibeke Dueholm Gintberg, Læge