Hvornår begynder børn at tale?

Pludselig hører du det – det allerførste ord – og det plejer at være en stor begivenhed, en milepæl og noget, man som forælder husker med glæde. Vejen frem til dette ord er gået via gråd, pludren og utroligt hårdt arbejde fra barnets side for at udvikle sit sprog.

Babys sprog og sproglige udvikling

Allerede som nyfødt bruger det lille barn faktisk medfødte verbale udtryk til at formidle sine behov. Gråden er det allermest tydelige af disse, og forskning viser, at lige fra starten af indeholder den nuancer, som signalerer forskellige typer af behov. Den nyfødte har også et instinkt for at lære at kommunikere mere effektivt end blot via forskellige typer af gråd. Derfor efterligner barnet både lyde og udtryk, og når det er blevet et par måneder gammelt, så kan det bruge forskellige slags stemmebåndslyde og vokale lyde i en dialog. Altså på nøjagtig samme måde, som vi voksne gør, blot med den forskel, at vi jo bruger ord. Kropssproget er en hjørnesten i vores kommunikation, så ud over de indøvede lyde bruger en baby også fagter og mimik, når den skal prøve at gøre sig forstået, og disse er mindst lige så vigtige som det verbale.

Ved ca. seksmånedersalderen begynder de fleste små børn at pludre og have mere og mere bevidste ”samtaler”, hvor lydene samles i sætningslignende tirader. De ligner det sprog, som barnet hører omkring sig, og består af stavelser med både vokaler og konsonanter. Nogle gange kan det lyde som rigtige ord, men det handler stadig i højere grad om imitationer end ord, der betyder noget specifikt. Dermed ikke sagt, at barnet ikke forstår ord – tværtimod kan barnet på dette tidspunkt allerede mange ord, og i det andet halvår af dets levetid udvikler forståelsen af sproget sig utroligt meget. Samtidig udvikler kropssprogets fagter sig også i væsentlig grad, og de bliver tydeligere og mere kommunikative.

Når barnet er ca. et år gammelt, så har det for det meste en god sprogforståelse, og barnets første egne ord begynder at dukke op. Ofte er det sådan, at de små bruger deres egne lyde til at beskrive forskellige genstande og aktiviteter, inden de begynder at bruge de rigtige ord. Du har måske set et barn, som peger på en hund og siger vov-vov eller på en bil og efterligne lyden brrrrrrum-brum? Netop – det er almindeligt at man begynder med at bruge lydord, og et år gamle børn plejer at kunne lide at benævne det meste, de ser i deres omgivelser sammen med deres forælder.

Hvordan kan man fremme børns sproglige udvikling?

Ved at tale meget med dit barn og lægge mærke til dets forsøg på at kommunikere opmuntrer du også barnets sprogudvikling. Man kan måske nemt forestille sig, at barnet ikke forstår, fordi det ikke kan svare på dine spørgsmål, men sådan er det jo bestemt ikke. Barnet hører det, du siger, og former sit sprog efter dit, selv inden det kan udtrykke sig. Så at småsnakke med sin forælder i hverdagen er den uden tvivl bedste måde for et barn at lære at tale på – meget bedre end pædagogiske apps eller andre metoder, man kan støde på. Småsnak om dit og dat, der sker i hverdagen styrker også jeres forhold, og gør det sjovere at lære sproget. Efterligning og øjenkontakt gør ofte samspillet mellem barnet og den, det ”taler” med, nemmere, og samtidig stimulerer det sproget.

Fra ord til sætninger

Efter halvandetårsalderen kommer mange børn i gang med at sige ord og efterhånden to ords-sætninger. Men det er meget forskelligt, i hvilket tempo børns sprog udvikles. Nogle børn taler næsten flydende, når de er to år gamle, mens andre har et meget enkelt sprog indtil fireårsalderen – eller endnu senere, hvis barnet har sproglige vanskeligheder. Man kan synes, at det er sødt og skønt med et lille barn, som snakker meget, og da bliver det måske stressende at have et barn, som først kommer i gang lidt senere, eller som synes, at der er andre ting, som er mere spændende at beskæftige sig med. Men prøv at nyde lige netop dit barns sprog – uanset om det er verbalt eller andre fælles kommunikationsformer – og føl dig tryg ved, at vide, at børn er forskellige og udvikles i forskelligt tempo inden for forskellige områder.

At fremme børns sproglige udvikling

Sundhedsplejersken følger den sproglige udvikling nøje, og man plejer at få at vide, hvis der er noget, der afviger og noget, der bør opmuntres lidt ekstra. Det er altså ikke noget, du som forælder er nødt til at holde styr på. Din vigtige opgave, hvad sproget angår, er i stedet at sørge for, at barnet får mulighed for at bruge og øve sit sprog i forbindelse med hyggeligt samvær, fx leg, højtlæsning, små samtaler om tilværelsen eller fantaserende. Højtlæsning plejer at være populært blandt både store og små, og derudover er det en fortrinlig måde at udvide barnets ordforråd på. Børn plejer også at kunne lide små sproglege som rim, remser og sange. Men det allervigtigste er stadig, at du og barnet snakker sammen i hverdagen. Formålet med sproget er samspil og kommunikation med andre mennesker – det skal ikke være noget, man præsterer, men bare være præget af lyst og glæde.

Flersprogethed

Børn er fortrinlige elever, og at lære to sprog lige fra starten af, er ikke nogen hindring. Tværtimod så følger flersprogede børn sprogudviklingen som forventet, og der lader ikke til at findes nogen sproglige vanskeligheder, der er forbundet med flersprogethed, så længe barnet eksponeres for sprogene i hverdagen.

Faktatjekket af Tova Winbladh, autoriseret psykolog