Søvnskema for baby – hvad er det og fungerer det?

Din babys søvnvaner og -rutiner ændres ofte i løbet af de første leveår, og det kan være svært at skabe en struktur, som holder i mere end en uge eller to. Hvis du er en af dem, der har det godt med at tage dagen (og natten …), som den kommer – så er det hele selvfølgelig lidt mere overskueligt. Men hvis du i stedet er ved at blive sindssyg af aldrig at vide, hvornår barnet skal sove eller være vågent, ja så er det måske på tide at prøve at indføre lidt struktur i forhold til din babys søvn. Det er ikke sikkert, at det lykkes – babyer har nemlig ikke nødvendigvis nogen interesse i at følge nogen andens rutiner end sine egne. Men at skabe et søvnskema og se, hvordan det rent faktisk ser ud, kan påvirke – måske mere, end man tror.

Babyer og børns forskellige søvnbehov

I denne forbindelse er det vigtigt at tænke på, at babyer og børns søvnbehov ændres i løbet af hele opvæksten og primært afhænger af individuelle, medfødte faktorer, men også på hvad der ellers sker i barnets udvikling og liv generelt. Vi ved omtrent, hvor meget babyer, børn og voksne i gennemsnit sover i forskellige aldre, men variationen kan være meget stor fra person til person. Vi har sammensat en liste over, hvor meget de små i gennemsnit har brug for at sove – men for at skabe et søvnskema for lige netop dit barn, er det jo ikke nok at vide, hvad det gennemsnitlige søvnbehov er – her er det vigtigste at have en fornemmelse for, hvor stort søvnbehov lige netop dit barn har.

Søvnhjul for nyfødte og babyer – så meget sover de i gennemsnit:

0-3 måneder: Nyfødte har brug for at sove ca. 14-17 timer pr. døgn. Men en søvnlængde på både 11-13 timer og 18-19 timer kan være passende for denne alder. Det er en fordel, at der ikke går for lang tid imellem, at barnet sover, eftersom det ofte har brug for at sove, når det har været vågent i en eller to timer. I denne alder er det bedst ikke at følge noget skema for søvnen og blot lade babys behov styre – her er søvnmønstret nemlig ikke relateret til dag og nat, men derimod mere til sult og mæthed. Anbefalingerne om søvnlængden kan man desuden ikke regne med de første døgn af babys liv, hvor lang søvn kan være helt normalt.

4-11 måneder: Lidt ældre spædbørn anbefales at sove 12-15 timer i løbet af et døgn inklusiv flere lure i løbet af dagen. En søvnlængde på både 10-11 timer og 16-18 timer kan også være helt fint for nogen spædbørn i denne alder.

Babyer på 3-6 måneder har så småt fået etableret en døgnrytme og sover som regel 3-4 lure dagligt, mens de omkring 6-11 måneders alderen som regel sover et længere samlet stræk om natten og har brug for 2-3 lure i løbet af dagen.

1-2 år år: Anbefales 11-14 timers søvn pr. døgn, med 1-2 lure i løbet af dagen. Søvnlængde på 9-10 timer og 15-16 timer er også helt normalt for nogen børn i denne alder. På dette tidspunkt oplever mange forældre at mange børn trives med faste søvnrutiner med regelmæssige sove- og opvågningstider.

2-3 år: Her er søvnbehovet lidt mindre, men et sted mellem 10 og 13 timer pr. døgn, som regel med en middagslur midt på dagen. Også i denne alder trives de fleste børn fortsat med faste søvnrutiner.

Lav et søvnskema for dit barn

For at lave et søvnskema, der er udformet til lige netop dit barn, kan man tage et par døgn, hvor man lægger mærke til, hvordan babys søvnbehov plejer at se ud. Notér da nøjagtig, hvornår dit barn vågner, hvor længe det er vågent, nøjagtig hvornår det falder i søvn, og hvor længe det sover. Efter at have gjort det et par døgn, kan du derefter tælle sammen, hvor mange timer i alt, dit barn lader til at have brug for at sove pr. døgn. Denne fremgangsmåde er som regel langt bedre end at følge tabeller med gennemsnitlige søvnbehov – de er mere interessante som referencerammer, men du har jo dit helt eget individ i favnen og er nødt til at tage udgangspunkt i de behov, det har.

Når du har kortlagt, hvor mange timer dit barn lader til at have brug for at sove, er næste skridt at se efter, hvordan barnets sove- og vågenmønster ser ud. Ca. hvor længe lader barnet til at være vågent om morgenen, inden det har brug for at sove igen første gang? Ca. hvor mange gange lader det til at have brug for en lur i løbet af dagen? Og hvornår er barnet klar til at blive puttet til natten? Ud fra nogle iagttagelser kan du derefter udarbejde et skema, som tager udgangspunkt i dit barns behov, men som i en vis udstrækning også tilgodeser dit eget behov for forudsigelighed.

Vær opmærksom på at et søvnskema ikke er noget man kan lave for de mindste babyer, som har brug for at følge deres egen rytme. Man kan tidligst forvente at skabe mere stuktur i forhold til søvnen, når barnet er 4 måneder gammelt og opefter.

Fungerer søvnskemaet?

Hvis skemaet fungerer uden større problemer, og dit barn lader til at have det godt og trives med de nye og lidt mere faste rutiner – ja så har du fundet en god struktur, som kan være til hjælp for jer begge i hverdagen. Hvis skemaet derimod resulterer i skrig og timelang putning , så er det måske ikke nu at et søvnskema skal introduceres. Da kan det være en god idé at gå tilbage og lave en ny kortlægning for at få endnu mere styr på, hvordan behovene ser ud eller vente et par uger og derefter prøve igen. Det kommer nemlig aldrig til at fungere at lave et søvnskema, som tager udgangspunkt i et gennemsnitsbarns skema, hvis det går imod netop dit barns behov. Hvis man prøver på at tvinge friske babyer til at sove, resulterer det som regel i kaos og gråd – det har langt de fleste forældre nok oplevet. Det virker som sagt heller ikke for alle at følge et fast skema –nogen har det bedst med ikke at stirre sig blind på hverken klokken eller søvnen og blot følge sin mavefornemmelse.

Fokus på vågenhed i stedet for søvn

Et godt tip for at lykkes med søvnskemaer og at kunne påvirke søvnvanerne på en konstruktiv måde er fokusere på, hvor mange timer barnet skal være vågent pr. døgn i stedet for at fokusere på, hvor mange timer det skal sove. Det giver ofte en mere positiv fornemmelse og kan mindske frustrationen i de situationer, hvor barnet måske slet ikke har lyst til at tage en middagslur på det tidspunkt, hvor det var planen. Hvis du forestiller dig, at du samler vågen tid med dit barn, kan en droppet lur blive til en ekstra vågen time – en mental forskel, der nogle gange kan få hverdagen til at føles lidt lettere, og som kan få dit barn til at føle, at dets vågne tid er noget at stræbe efter i stedet for noget, som irriterer og forstyrrer. Selv meget små mennesker kan mærke, om de er velkomne til festen eller ej!

Faktatjekket af Tova Winbladh, autoriseret psykolog