Vaccinationer af børn

Takket være at vi i dag vaccinerer mod forskellige sygdomme som fx mæslinger og kighoste, kan vi alle sammen hjælpe samfundet med at forhindre mange alvorlige og livstruende sygdomme hos vores børn. Man får vaccinationerne fra børnevaccinationsprogrammet ved egen læge i forbindelse med børneundersøgelserne.
Ud over de almindelige vaccinationer, findes der en række sygdomme, man også kan vaccinere sig mod, f.eks. Hepatitis A og B, hvis du skal ud og rejse med dit barn. Vi er godt klar over, at der er meget at holde styr på, så her gennemgår vi lidt af hvert med hensyn til vaccinationer og børn.

Hvilke vaccinationer får børnene i vaccinationsprogrammet?

Man vaccinerer mod en række forskellige sygdomme – hvilke det er varierer fra år til år, og anbefalingerne opdateres og ændres, hvis der opstår nye situationer, og der udarbejdes nye retningslinjer. Takket være vaccinationsprogrammet forekommer sygdomme som mæslinger og kighoste yderst sjældent, men de er ikke udryddet. Det indebærer, at hvis vi skulle holde op med at blive vaccineret, eller hvis for mange lader være med at blive det, så er der risiko for en generel spredning af disse farlige børnesygdomme, og vi kan hurtigt få store problemer. Man vælger jo at blive vaccineret for at forhindre livstruende sygdomme hos ens eget barn, men det er i lige så høj grad en solidarisk handling for at forhindre smitsomme sygdomme i at blive spredt til dem, der af forskellig grunde ikke er beskyttet. Det er ganske enkelt sådan, at jo flere, der ikke er vaccineret, desto større risiko er der for spredning af smitte. De fleste vacciner gives med sprøjte; ofte med flere stoffer i en og samme sprøjte, så barnet slipper for at få flere stik end nødvendigt.

Det danske børnevaccinationsprogram ser i øjeblikket således ud:

• 3 måneder: difteri, stivkrampe, kigkoste, polio, Hib-infektion og pneumokokker
• 5 måneder: difteri, stivkrampe, kigkoste, polio, Hib-infektion og pneumokokker
• 12 måneder: difteri, stivkrampe, kigkoste, polio, Hib-infektion og pneumokokker
• 15 måneder: mæslinger, fåresyge og røde hunde
• 4 år: mæslinger, fåresyge og røde hunde
• 5 år: difteri, stivkrampe, kigkoste og polio revaccination.
• 12 år: HPV 1 og 2

I det danske børnevaccinationsprogram indgår der en vaccination mod HPV (humant papillomvirus), der kan medføre bl.a. livmoderhalskræft. Denne gives til børn, når de er 12 år gamle. Hvis man vil vide mere om, hvad de forskellige sygdomme indebærer, kan man læse mere om dette på Statens Serum Instituts hjemmeside under information om børnevaccinationsprogrammet.

Hvordan fungerer vacciner, og er der nogen risici forbundet med vaccination?

Det, der sker, når man giver disse vacciner, er, at kroppen får en lille og kontrolleret dosis af det, der forårsager sygdommen. Da reagerer immunforsvaret, og begynder at producere celler og antistoffer for at slippe af med lige netop den sygdom – man bliver ganske enkelt immun. Nogle gange kan der være grunde til ikke at vaccinere et barn, fx hvis man på grund af sygdom har et meget svækket immunforsvar. Man giver heller ikke vaccine til børn, der har fået en kraftig allergisk reaktion mod en ingrediens i vaccinen. Hvis man skulle være så uheldig, at barnet har feber den dag, hvor man havde tænkt sig at give vaccinationen, så plejer man som regel at udskyde den, eftersom kroppen da allerede har travlt med at håndtere en infektion. Hvis du har spørgsmål, eller der er noget, du gerne vil vide om lige netop dit barns vaccination, skal du henvende dig til jeres egen læge.
De vacciner, der indgår i vaccinationsprogrammet, er omhyggeligt testede og kontrollerede. De er også blevet brugt i lang tid og over hele verden, og dermed har man kunnet følge effekterne over tid og har set, at de er sikre. Langt de fleste børn får ingen eller ubetydelige bivirkninger, der forsvinder inden for nogle få dage efter vaccinationen. Lidt let feber, en let rødmen, og at det kan blive lidt ømt omkring stedet, hvor man har stukket, er de mest almindelige.

Ekstra vaccinationer – ved rejse eller af særlige årsager uden for børnevaccinationsprogrammet

Der findes også andre vacciner, som ikke indgår i det gratis børnevaccinationsprogram. De kan nogle gange gives til barnet på forældrenes opfordring, ved rejse, eller hvis der findes særlige medicinske årsager. Barnet kan her vaccineres ved egen læge eller på en vaccinationsklinik.

• Hepatitis A. Vaccination fra barnet er fyldt 1 år, som gives i to doser, fx inden en rejse. Desuden kan hepatitis B gives fra fødslen. Alternativt kan Hepatitis A og B gives i en kombineret vaccine fra 1 år og frem.
• Skoldkopper. Den første dosis kan gives fra barnet er 9 måneder gammelt. Det er først og fremmest børn med bagvedliggende sygdomme, som man anbefaler skal vaccineres mod skoldkopper. I Danmark råder man dog ikke til vaccination mod skoldkopper af børn, medmindre barnet ikke har været smittet endnu og er nærmeste familie til en person med et nedsat immunforsvar, som heller ikke tidligere har haft skoldkopper.
• TBE. Vaccination kan gives fra barnet er fyldt 1 år. TBE (en alvorlig hjernebetændelse, som skyldes et virus, der overføres af skovflåter) er en alvorlig sygdom, og hvis man bor eller har længerevarende ophold i et område, hvor sygdommen findes, så kan man vaccinere sit barn – og sig selv (men sig til, hvis du er gravid eller ammer).
• Influenza. Tilbydes i år (2021) i Danmark til alle børn i alderen 2-6 år (på grund af Covid-19-epidemien) og gives i form af en næsespray.
• Mæslinger. Indgår ganske vist i det gratis vaccinationsprogram, men gives først, når barnet er 15 måneder gammelt. Vaccinen kan gives fra 9-månedersalderen, hvis man skal opholde sig i et område med udbrud af mæslinger, inden barnet har fået sin 15-månedersvaccine. Hvis man har planlagt en rejse, også selvom det er i Europa, inden da, så er det en god idé at sørge for, at barnet får vaccinen, inden I tager af sted.

Faktatjekket af Vibeke Dueholm Gintberg, læge