Fødselsangst

At være nervøs og urolig inden fødslen er almindeligt og en del af ens egen forberedelse. Men for en del bliver det så besværligt, at det påvirker hele graviditeten eller viljen til overhovedet at ville have børn.

Angsten for at føde kan se forskellig ud – alt lige fra en let angst for at føde til en paralyserende fødselsfobi. Partneren kan også føle sig både urolig og bange inden fødslen. En fødselsangst kan også dukke op lang tid inden fødslen – måske allerede når man set plusset på graviditetstesten, eller lang tid inden graviditeten er et faktum. Afhængigt af graden af bekymring, så er der også forskellige ting, man kan gøre for at komme videre. For angst er faktisk en følelse, man kan lære at håndtere – nogle gange ved at forstå, hvad den skyldes, og vide, hvad der sker i kroppen.

Hvad kan grunden være til, at man er bange for fødslen?

Fødselsangst kan skyldes flere forskellige ting, fx:

angst for sygehuse
angst for blod eller sprøjter
at man ikke har tilstrækkelig med støtte omkring sig
tidligere erfaringer med angst eller depression
angst for, at noget går galt under fødslen
angst for at miste kontrollen – over kroppen eller situationen
en højere følsomhed over for smerte og/eller angst for smerte
tidligere traumatiske oplevelser
dårlige erfaringer fra tidligere fødsel

Nogle gange kan det være svært at sætte en finger på nøjagtig hvorfor, men hvis man kan identificere angsten, og hvad den skyldes, så har man som regel et bedre udgangspunkt, eftersom man så har noget konkret at arbejde med.

Hvad sker der i kroppen, når man bliver bange?

Når man er blevet udsat for det, som kroppen opfatter som en fare, så begynder man at producere stresshormonet adrenalin. Det er en nedarvet og primitiv respons, som har fungeret fint historisk set, eftersom den har hjulpet mennesket med enten at flygte eller slås, når det har oplevet trusler fra fx vilde dyr. Inden en fødsel har adrenalinen derimod en dårligere effekt, eftersom den blokerer tilfredshedshormonet oxytocin, der er nødvendigt, hvis man skal føle sig tryg (eller kunne tilbyde tryghed), få bedre veer, en nemmere fødsel og for, at man hurtigere kan komme til kræfterne igen. Men ved at lære at håndtere angsten, kan man bremse det forhøjede stressniveau. Det er også godt at vide, at oxytocinet, altså det vi vil have meget af, frigøres ved nærhed og berøring. Kram og hudkontakt er ikke bare hyggeligt, det sænker også blodtryk og puls, mindsker stressen og får generelt en til at føle sig fysisk bedre tilpas. Amning frigør faktisk også oxytocin og bidrager til tilknytningen, når først barnet er født.

Hvordan kan jeg håndtere fødselsangst?

Hvis man er bange for fødslen, så er det en god idé at prøve på at gøre noget ved det så hurtigt som muligt. En ubearbejdet angst plejer nemlig ikke at forsvinde af sig selv, men kan derimod blive værre. Hvis angsten er der allerede, når graviditeten er et faktum, så skal man sige det til jordemoderen til det første besøg. Selv som partner er det vigtigt at arbejde med sin angst – en skrækslagen eller utryg partner har nemlig svært ved at være en god støtte under fødslen. Det er også vigtigt at huske, at man altid har ret til at have de følelser, man har – dem kan man aldrig sætte spørgsmålstegn ved eller formindske. Det plejer med andre ord ikke at hjælpe specielt meget, at man får at vide, at det ikke er så farligt, eller at man skal prøve på at lade være med at tænke på det – selvom rådene i sig selv sikkert bliver givet i den bedst mening. Det er nok snarere sådan, at man er nødt til at acceptere angsten for derefter at kunne lære at håndtere den.

Alt efter hvor svært det bliver, så kan du – og en eventuel partner – på nogle fødesteder få en henvisning til en specialistjordemoder, eller en såkaldt fødselscoach. Andre steder bliver man henvist til særlige teams med læger, jordemødre og psykologer. Der får man redskaber til at håndtere den uro, angst eller stress, som tankerne om fødslen kan fremkalde. Det er en god ide at samtalerne foregår så vidt muligt midt i din graviditet og ikke for tæt på din termin.

Hvis man tidligere har gennemgået en hård fødsel så er det ikke så mærkeligt, hvis man bliver bange for, hvordan det skal gå næste gang. Da har man brug for at få snakket om det, der skete og se, hvad man kan gøre anderledes, for at det ikke skal ske igen – enten med jordemoderen eller en fødselscoach.

Tips, hvis du har en mildere fødselsangst

Ved at finde frem til, hvad der skræmmer en, så får man et udgangspunkt, man kan arbejde med, uanset om det handler om, at sygehuse føles uhyggelige, at man er bange for at miste kontrollen, eller om det er smerten, der gør en panikslagen.

En af de måske vigtigste ting, hvis man vil mindske sin fødselsangst, er ikke at håndtere den alene. Den person, som er med til fødslen, og som man måske har det stærkeste forhold til, er også den, der kan yde den bedste støtte. Sørg for at have vedkommende med i processen.
Selvom man ikke deltager i samtaler med en fødselscoach, så er det alligevel vigtigt at få professionel støtte fra jordemoderen. Langt de fleste jordemødre er utroligt dygtige i forhold til, hvordan man kan håndtere fødselsangst, men hvis man føler, at denne støtte ikke rigtig er der, så er det jo faktisk muligt at skifte til en anden jordemoder.
Det er altid en god idé at skrive et fødselsbrev, men det er måske ekstra vigtigt, hvis man er meget urolig. Hvis man fx er bange for sprøjter, så er det en god idé at skrive, at de skal give en bedøvende salve, inden de giver en eventuel sprøjte (eller bed om at undgå smertelindring, der involverer sprøjter). Hvis det er svært at komme i gang med fødselsbrevet, så kan man se på tjeklisten i vores app, hvor der er tips til, hvad det kan være en god idé at tage med.
Hvis det er selve smerten, der skræmmer en, så kan det også være en god idé at læse om forskellige typer smertelindring, men også fødselssmerte, og hvordan man kan lære at håndtere den.
Hvis angsten handler om at blive efterladt og være alene, at partneren eller en ledsager går hen og bliver syg, så kan man faktisk vælge endnu en person, der tager med på fødegangen, eller som fungerer som backup. Det kan være en doula, et familiemedlem eller en nær ven. Selvom sandsynligheden for, at nogen bliver syg, er temmelig lille, så slipper man for stressen ved at tænke på det.
Forberede sig til fødslen ved fx at deltage i nogle af de informationsmøder, som mange sygehuse tilbyder. Der findes også forberedende kurser, der har til formål at mindske angst og give en mere positiv fødselsoplevelse.
Man plejer at sige, at viden er magt, og det passer også her. Ved at lære mere om, hvordan det går til på fødegangen, hvilke faser man går igennem, og hvad der sker i kroppen, så kan man bedre kontrollere angsten.