Blærebetændelse som gravid

Hvordan føles en blærebetændelse?

Hvis man er gravid, kan det være tegn på blærebetændelse, hvis man har et eller flere af følgende symptomer:

• ikke-fremprovokerede plukveer
• smerter i den nederste del af maven
• svie eller en brændende fornemmelse, når man tisser
• mindre mængder blod eller slim i urinen
• behov for at tisse ofte
• ildelugtende urin

Den der følelse af at tisse pigtråd eller småsten er ret typisk for lige netop blærebetændelse, og det er et tegn på, at der er noget galt. Men for gravide er de mest almindelige tegn faktisk plukveer, der kommer, uden at man har anstrengt sig, eller at man føler smerter i maven. Andre mere diffuse tegn som konstant tissetrang kan være sværere at opfatte, eftersom det kan dreje sig om almindelige graviditetsgener, og de er som regel helt ufarlige. For nogle få kan det desuden være sådan, at blærebetændelsen ikke resulterer i nogen som helst symptomer.

For at være helt sikker på, at man ikke overser en blærebetændelse, så skal gravide aflevere urinprøver i forbindelse med de regelmæssige besøg hos jordemoderen, hvor man også tjekker, om der er bakterier i urinen. Hvis du får mistanke om, at der er noget galt, fx på grund af svie eller mavesmerter, så skal du ikke vente med det til næste kontrol, men derimod kontakte din jordemoder eller fødeafdeling med det samme for at få råd og vejledning. Det er bedre at aflevere en prøve for meget end en for lidt!

Hvordan kan en blærebetændelse påvirke graviditeten?

Som gravid er det ikke godt at gå med en ubehandlet blærebetændelse, da det bl.a. kan resultere i en infektion i nyrerne. En ubehandlet urinvejsinfektion kan også øge antallet af plukveer, hvilket igen kan få fødselsveerne til at gå i gang for tidligt. Men hvis man starter behandlingen tidligt i forløbet, er der ingen grund til bekymring, og risikoen for, at den påvirker den, der bærer barnet, og barnet i maven er utroligt lille.

Hvorfor får man blærebetændelse, og er der noget, man kan gøre for at mindske risikoen?

Under deres opvækst har de fleste kvinder sikkert hørt mange forskellige råd til, hvordan man undgår at få blærebetændelse. Man skal ikke sidde i koldt badetøj, man skal have trusser i naturlige materialer og ikke have stramme bukser er klassikere. Man skal tørre sig forfra og bagud, undgå kraftige sæber og ikke vaske sig for ofte, men sørge for at både tisse og vaske sig før/efter sex og at drikke meget væske er andre råd, mange sikkert kan nikke genkendende til. Det er naturligvis en god idé at følge alle disse råd, men det, der oftest er skyld i infektionen, er, at man ikke kan – eller når – at tømme blæren ordentligt. Det gælder, uanset om man er gravid eller ej. Når man er gravid er forskellen den, at der ligger et lille barn og trykker mod blæren. Da bliver det sværere at tisse alt ud, og bakterierne benytter lejligheden til at vokse. Selvom det ikke er nogen garanti for, at man slipper for en infektion, så er det altså en god idé at blive siddende et øjeblik ekstra og virkelig sørge for at tisse færdigt – også selvom der står en bankende treårig eller en stresset samlever uden for døren.

Gravide kan også få blærebetændelse på grund af ændringerne i hormonbalancen, hvilket bl.a. resulterer i, at det tager længere tid for urinen at komme fra nyrerne til blæren. Det vigtigste, du selv kan gøre, er ganske enkelt at gå til besøgene hos lægen og jordemoderen og være opmærksom på symptomer.

Hvis man er en af dem, der har været uheldig at have haft blærebetændelse mange gange, så kan det være en god idé at nævne det for lægen og jordemoderen i forbindelse med den første konsultation, da kan det være, at man foretager hyppigere kontroller for at holde ekstra øje med det.

Hvilken behandling mod blærebetændelse får man som gravid?

Hvis man ikke er gravid og får blærebetændelse, kan den ofte forsvinde af sig selv, men for den, der venter barn, anbefaler man altid behandling ganske enkelt for at undgå eventuelle komplikationer. Det, der ordineres, er antibiotika, eftersom det dræber bakterierne i blæren. Til gravide ordinerer man en særlig type antibiotika, der er godkendt til, at man må tage den, når man er gravid, og som ikke skader barnet. Det er en effektiv behandling, og når man er klar med kuren, så foretager man også en opfølgning efter en eller to uger for at sikre, at urinvejsinfektionen virkelig er væk. Hvis behandlingen ikke lader til at have haft nogen effekt, og problemerne ikke forsvinder, eller bliver værre, så skal man kontakte lægen. Det kan vise sig at være nødvendigt med flere kure eller en forebyggende behandling med antibiotika.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder