Det andet trimester

Trimester 2_Desktop

Hvornår begynder det andet trimester? Hvad sker der i den gravide mave? Og er kvalmen og trætheden væk? Få svar på dine spørgsmål om andet trimester!

Graviditeten deles op i tre forskellige dele, trimestre, som varer ca. tre måneder hver. Når graviditeten går ind i sit andet trimester, bliver det for mange gravide en lidt mere rolig periode. Kvalmen er måske mindsket, risikoen for abort er mindre, og trætheden er forhåbentlig under kontrol – selvom man godt kan få jernmangel, når man er gravid i andet trimester, hvilket kan medføre træthed og svimmelhed. Der er selvfølgelig nogen, der stadig har det rigtig hårdt – en del kan have kvalme og kaste op gennem hele graviditeten, men for langt de fleste kan det andet trimester blive et lille åndehul.

Hvornår begynder det andet trimester?

Det andet trimester begynder i uge 13 og varer i tre måneder, til og med uge 27. Men der er ikke nogen definitiv konsensus om den nøjagtige uge, og nogle gange kan man læse, at det begynder eller ender nogle uger tidligere.

Mange bliver mindre trætte, slipper for kvalmen og får det omtalte åndehul. Nogle får endda kropslige bonusser i form af finere hud og hår – og en større lyst til sex. Det kan også være sådan, at de første måneders mentale kaos med kombineret nervøsitet, opstemthed og ”kan-ikke-fatte-det” går over i mere afslappede følelser. Det er lidt som om, at kroppen har klaret det hele så godt, at man nu kan slappe lidt af inden det tredje trimester, som – i hvert falds kropsligt – bliver tungere. Hvis man har overskud og energi til at træne i løbet af det andet trimester, så kan det være en god investering inden den næste del af graviditeten. Generelt anbefales det at man får 30 minutters daglig motion gennem hele graviditeten, da det blandt andet mindsker en lang række graviditetsgener og forekomsten af komplikationer under fødslen. 

Hvordan udvikles barnet i løbet af det andet trimester?

Finpudsningen af barnets udvikling er i fuld gang: Negle og ansigtstræk begynder at træde frem, håret vokser, motorikken og reflekserne udvikles, og der kommer efterhånden også lidt mere styr på proportionerne. Men en del ting ordner sig først efter fødslen – nyfødte har fx et meget stort hoved i forhold til resten af kroppen. Hjernen udvikler sig også meget i det andet trimester, og den beskyttes af løst sammensatte kranieknogler, der vokser sammen med tiden. Men fontanellerne, altså de store, bløde områder mellem kranieknoglerne, er der stadig, når barnet bliver født, og de kommer til at være der yderligere to år. I løbet af det andet trimester vokser barnet fra at være på størrelse med en fersken til at være på størrelse med en kålrabi – en temmelig stor fremmarch. I løbet af det andet trimester får man tilbud om en gennemscanning af barnet, hvor man undersøger for blandt andet kromosomafvigelser og misdannelser.

 

Faktatjekket af Nina Sepstrup uddannet jordemoder

Frontbox_Startsida_Webb_580x380_DK_White_1x

Få en gratis välkomstgåva!

Bli medlem nu!
Nina4
Nina Sepstrup
jordemoder