Huden og håret under graviditeten

essity7511_desktop

Strækmærker, akne og pigmentforandringer ... eller graviditets-glow og kraftigere hår? Både huden og håret kan forandres radikalt under graviditeten – i en positiv eller negativ retning.

Det kan føles temmelig uretfærdigt, hvis man er gravid og en af dem, der er ramt af graviditets-akne, strækmærker og mere fedtet hud end normalt. Måske føles det endda provokerende at høre om andre gravide, som har fået glattere hud og blankt hår? Hvis man er en af de uheldige, hvad dette angår, så kan det måske være en trøst at tænke på, at det går over – og at man ikke er den eneste. Det er faktisk mindst lige så almindeligt, at man ikke får den der ”glow”, som alle taler om, eller at den eneste glow, man har, er den, som man får af kvalme og opkast. Noget, som derimod gælder alle gravide, er, at huden bliver mere følsom, og at man er nødt til at beskytte den lidt ekstra på forskellige måder.

Strækmærker under graviditeten dukker som regel op på mave, lår og bryst.

Det føles måske lidt surt at få strækmærker som gravid, man da må man bare tænke på, at de blegner efter fødslen. Vi burde vel også træde et skridt tilbage fra de kropsidealer, der får os til at se ned på vores kroppe, og i stedet hylde og rose dem for alt det, de kan klare. Det er jo ret imponerende, at kroppen kan udvide sig på den måde, som den gør, synes du ikke? Selv når strækmærkerne er blegnet, så er de jo et vidnesbyrd om, hvor fantastisk kroppen er. Derimod kan strækmærkerne, eller striae, som de egentlig hedder, også forårsage en hel del kløe. Og det er ikke så sjovt. Da kan man prøve på at undgå, at huden tørrer ud, eftersom det kan få det til at klø endnu mere. Det gør man ved at smøre sig regelmæssigt med en blødgørende creme og undgå udtørrende sæbe. Derudover er det – som altid – en god idé at drikke meget vand. Selvom det ikke i sig selv gør huden spændstig eller 20 år yngre, så hjælper det med at genfugte den – men indefra.

Det kan ofte føles rart at smøre maven med olie, og det kan blive en hyggelig stund for en selv og barnet. Derimod er der ingen beviser på, at det skulle mindske forekomsten af strækmærker.

Almindeligt med flere pigmentforandringer og linea nigra som gravid

Alle gravide får mere pigment i huden, men hvor synligt det er, er lidt forskelligt og afhænger meget af, hvilken type pigment man har til at begynde med. De fleste oplever dog, at brystvorterne bliver mørkere. Senere under graviditeten plejer mange også at få pigmentforandringer i form af en mørk streg på maven, en såkaldt linea nigra. Den begynder ofte ved navlen og fortsætter ned under trussekanten. Det er også almindeligt, at der opstår pigmentpletter, såkaldt kloasma (eller melasma), i ansigtet. Hvis man ikke synes, at det lyder så rart, så føles det måske bedre, når man ved, at pigmentforandringerne, såvel pletter i ansigtet som stregen på maven, blegner et stykke tid efter fødslen.

Kan man tage solbad under graviditeten?

Man skal jo altid være forsigtig i solen, men når man er gravid, så er man ekstra følsom over for UV-stråler, så da er man nødt til at beskytte den sarte hud lidt ekstra. Hvis man ikke vil forværre forekomsten af kloasma, så er det høj solfaktor – eller endnu bedre skygge – man skal satse på. For til forskel fra normale pigmentforandringer, der aftager efterhånden som hormonerne gør det, så forsvinder de pletter, man har fået i solen, som regel ikke. Barnet i maven tager godt nok ikke skade af solen, men morens hud kan få varige skader, så gå efter solhat, skygge og solcreme. Man kan lige så godt vænne sig til det allerede nu, for når barnet er født, så kommer I alligevel til at søge ind i skyggen. Solarium er jo noget, som man generelt fraråder, og hvis man er gravid, så er det ekstra vigtigt at lade være. Hvis man kommer til at føle sig håbløst bleg og gusten, så er det generelt i orden at bruge selvbrunere, men spørg for en sikkerheds skyld altid på et apotek, hvad der gælder for lige netop det pågældende mærke.

Graviditetsakne eller gravid-glow?

Hormoner påvirker ikke bare humøret, det høje niveau kan også indebære, at man som gravid får dårlig hud. Hvis man allerede tidligere har haft en lidt krævende problemhud, så er der lidt større risiko for, at det bliver værre under graviditeten. Men det kan også være sådan, at den, der aldrig har haft hormonel akne tidligere, faktisk kan få det for første gang, når graviditetshormonerne får lov til at bestemme. Desværre er det sådan, at de fleste akneprodukter ikke må bruges af gravide, så anbefalingen plejer at være, at man skal vente med behandling, indtil barnet er født. Ellers skal man tale med sin læge for at se, hvad man kan gøre. Selvom huden føles fedtet, så er det vigtigt ikke at glemme at genfugte den hver dag, eftersom huden da kan begynde at kompensere for ”tørken” og dermed selv ville producere endnu mere fedt til huden.

Men det er faktisk ikke alle, der får bumser og en blank pande. Mange oplever også, at hudkvaliteten bliver klart bedre under graviditeten. Takket være at blodmængden forøges, så kan rynker eller linjer fyldes ud og kinderne få et let lyserødt skær – det omtalte graviditets-glow er et faktum. Hvis man har haft problemer med sin hud allerede før graviditeten, behøver man heller ikke være sikker på, at det bliver værre under graviditeten – der findes tværtimod utroligt mange eksempler på, at tidligere akne i princippet er forsvundet helt. Det er ganske enkelt lidt af et lotteri, hvordan det bliver, og det er overhovedet heller ikke sikkert, at en eventuel næste graviditet indebærer samme type hud.

Hudpleje for gravide

Det er som sagt lidt af et lotteri, og det er svært at vide på forhånd, hvordan huden kommer til at forandre sig, men noget, der gælder de fleste er, at huden generelt bliver mere følsom. Ud over at undgå solen, så kan man derfor tænke på at bruge milde produkter og at altid spørge på et apotek, hvis man er usikker på, hvad der kan bruges under graviditeten. Når huden bliver mere følsom indebærer det også, at man kan få reaktioner, som man ikke tidligere plejede at få af fx voksbehandling og bodyscrub, så du må være forsigtig og prøve dig frem.

En helt ny hårpragt?

Ja, det det er rigtigt, at mange oplever en prime time for deres hårpragt under graviditeten. Hormonerne kan resultere i, at håret både vokser bedre og se mere blankt ud. Dette skyldes ikke kun, at håret vokser hurtigere, men også at man taber mindre hår end normalt under en graviditet. Man kan også få følelsen af, at håret bliver mere slidstærkt, og at det derfor ikke er nødvendigt at vaske det lige så tit – men for nogle kan det desværre blive lige modsat. En anden komisk ting, der kan ske med håret, er, at det delvis kan få en anden tekstur, fx kan det gå fra at have været helt glat til at blive bølget. Den kraftigere hårvækst kan overraskende nok også vise sig på lidt andre, måske mindre ønskværdige, steder. Det er ret almindeligt, at man får flere hår på arme og ben – eller lidt dun på overlæben. Hvis man har fået uønsket behåring, så kan man trøste sig med, at håret plejer at falde af et stykke tid efter, at barnet er født. Desværre gælder dette også håret på hovedet, som for mange ofte bliver tyndere og mere tjavset, så nyd din hårpragt, mens du kan. Hvis det føles lidt deprimerende at forestille sig en fremtid som tyndhåret, så tænk på, at håret kommer tilbage – når hormonerne har genfundet sin balance efter graviditet og eventuel amning, så finder det tilbage til sit gamle jeg, selvom det for nogle kommer til at beholde sin nye tekstur.

Faktatjekket af Nina Sepstrup uddannet jordemoder

DK_välkomstväskan_3x2

Få en gratis välkomstgåva!

Bli medlem nu!
Nina4
Nina Sepstrup
jordemoder