Fødslens fire faser

Som kommende forælder er man naturligvis nysgerrig efter at vide, hvor længe ens fødsel kommer til at tage, hvor ondt det kommer til at gøre, og hvordan det hele kommer til at forløbe. Desværre er det umuligt at svare på alle de spørgsmål – alle fødsler er individuelle og unikke. Så der er ikke andet at gøre end at efterlade tidsplanen og skemaet derhjemme og lade naturen bestemme tempoet. Det, man med sikkerhed kan vide, er, at fødslen består af fire forskellige faser, der sammen resulterer i, at et nyt barn er kommet til verden.

Fødslens fire faser

En fødsel er en proces, der kan deles op i fire forskellige faser afhængigt af, hvilken fase af fødslen kroppen befinder sig i.

1. Latensfasen
2. Den aktive fase
3. Uddrivningsfasen
4. Efterbyrdsfasen

Det kan være godt at vide, at man som førstegangsfødende som regel har en lidt længere fødsel, end når man er fleregangsfødende. Det er som regel i latensfasen, man plejer at opleve den største tidsforskel – for en førstegangsfødende kan denne fase vare op mod et døgn, mens det som oftest går hurtigere med barn nummer to. En tidlig indikation på, at latensfasen og fødslen er på vej, er den famøse slimprop: for nogle er det som lidt mere udflåd end normalt, måske blandet med tegnblødning. For andre kan det være en mere slimet klump. Ikke alle oplever at se slimproppen gå. 

Latensfasen

Når veerne begynder at komme, er det latensfasen, der er i gang. Den er startskuddet for, at ni måneders venten er ved at være slut. I begyndelsen er veerne svage, uregelmæssige og varierer i længde. Hvis det er første gang, man er gravid, så er det som sagt oftest denne fase, der tager længst tid – det kan tage et par timer og op til et døgn – mens en flergangsfødende kan have en meget kort latensfase. Veerne kommer i denne fase gradvist tættere og tættere – det er musklerne i livmoderen, der arbejder for fuld kraft. Livmoderhalsen planes ud ( eller forkortes), livmodermunden vendes fremad, bliver blødere og åbner sig. De første fem centimeter plejer at være dem, der tager længst tid.

I den største del af latensfasen er man derhjemme. Det kommer til at gøre mere og mere ondt, jo længere tid der går – men det er en god ide at prøve på at slappe af. Der er i orden at tage smertestillende midler med paracetamol, og varme og massage hjælper også. Når man kan mærke, at veerne er regelmæssige med cirka fem minutters interval og varighed på et helt minut, er det en god idé at kontakte fødeafdelingen, så de ved det og kan planlægge efter, at I snart kommer ind på fødegangen.

Den aktive fase

Nu er tiden inde til, at livmodermunden åbner sig helt, så barnet kan komme ud. Den skal udvides til 10 cm, og nu begynder veerne at føles kraftigere, de bliver længere og mere regelmæssige. Her er det som regel rart at komme ind på fødegangen, da man kan have brug for hjælp med at håndtere fødselssmerterne. Hvis fostervandet ikke allerede er gået, så er det almindeligt, at det sker omkring dette tidspunkt. I slutningen af åbningsfasen passerer barnets hoved et sted i bækkenet, der kaldes spinae, hvor der er ekstra trangt. Det er almindeligt, at man mærker et hårdt tryk mod bækkenet, og ofte får man kvalme – nogle kaster endda op.

Mod slutningen af den aktive fase er det ikke usædvanligt, at man helt mister kontrollen, at nu er det nok – barnet må blive i maven, og jeg tager min jakke og går hjem i stedet for. Eller at man råbende beder om at blive lagt i narkose og blive vækket, når det hele er overstået. Man kan blive vred, frustreret og irriteret, fordi smerten føles helt uhåndterlig. Partneren kan få sin part, og det samme gælder måske også jordemoderen eller andre uskyldige personer i rummet. Det er helt normalt og helt okay! Prøv på at trække vejret dybt, lad beroligende og støttende ord fra omgivelserne trænge ind, og lad jordemoderen hjælpe dig med at genfinde styrken (for man klarer mere, end man tror) og energien til at klare den kommende fase, der ender med, at du holder dit barn i favnen.

Uddrivningsfasen

Denne fase består af nedtrængningsfasen og pressefasen. Barnet arbejder sig hele tiden nedad i fødselskanalen, og ved at skifte mellem forskellige fødestillinger kan man hjælpe det på vej. Tiden er endnu ikke inde til at begynde at presse. Det er først, når barnets hoved presser mod bækkenbunden, at man kan begynde at presse, og man vil kunne mærke det, når tiden er inde – for da bliver veerne anderledes. Det kommer til at føles som et kraftigt tryk bagud, som om du virkelig har brug for at gå på toilettet, og kroppen vil svare med at presse.

Det er forskelligt, hvor lang tid man er nødt til at presse, for at barnet skal komme ud gennem skedeåbningen – det afhænger af mange faktorer, fx hvor effektive veerne er, hvor mange kræfter man har og hvor afslappet man er. Jordemoderen er der til at støtte og guide dig og fortælle, hvornår det kan være en god idé at presse lidt ekstra eller om du skal holde lidt igen. Når barnets hoved er kommet ud, så plejer resten af kroppen at følge efter, ofte i den næste ve. Så denne fase slutter med livets mirakel – barnet fødes, lungerne fyldes af luft, og man kan endelig påbegynde et liv sammen uden for maven. Mærkeligt nok så forsvinder næsten al smerte i det øjeblik, hvilket er noget de fleste, der har født et barn, bliver både overraskede og lettede over.

Efterbyrden

Lidt efter barnet er kommet ud, skal moderkagen løsrive sig og presses ud. Det sker ved, at livmoderen trækker sig sammen, og det føles som om, der er en ve til på vej. Jordemoderen ser, når det sker, og fortæller dig, at tiden er inde til at presse moderkagen og de hinder, der omgav barnet, frem. Den presseve plejer dog at føles som en sommerbrise sammenlignet med det vearbejde, du lige har været igennem. Når moderkagen løsriver sig fra livmodervæggen, begynder det at bløde der, hvor den har siddet. I den forbindelse mærker og trykker jordemoderen på din mave for at tjekke, at livmoderen trækker sig sammen, som den skal. Derefter undersøges moderkagen, så man er sikker på, at det hele er kommet ud, eftersom rester af den i livmoderen kan forårsage infektioner og blødninger senere.

Når fødslen er overstået, undersøges underlivet af en jordemoder, som syr eventuelle bristninger, hvilket altid gøres under en eller anden form for bedøvelse. Hvis det er en større bristning, syes den af en fødselslæge. Når det er gjort, må man komme i bad, skifte til rent tøj og have en hyggelig stund for at nyde det fantastiske, der lige er sket – et barn er blevet født og dermed også en familie.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder