At gå over tiden – alt om hindeløsning og igangsættelse

Føles det som om, at dagene efter den forventede nedkomst slæber sig af sted? Så kan det være rart at vide, at det er helt normalt at føde alt fra tre uger før til to uger efter den forventede nedkomst. Det er kun ca. fem procent, som faktisk får deres barn på den ”rigtige” dag.
Det er almindeligt, at graviditeten går over tid, og i de fleste tilfælde kommer barnet af sig selv, men nogle gange er der behov for lidt hjælp fra sundhedsvæsenet for at få fødslen i gang. Vi gennemgår, hvilke metoder der findes, og om der er noget, du selv kan gøre
At gå over tiden, og hvad man kan gøre
De fleste synes, det er hårdt at komme igennem de sidste uger af graviditeten, og hvis man desuden går over tiden, så kan ventetiden føles næsten urimelig lang. Så er der noget, man selv kan gøre? Der findes ganske vist mange husråd, som siges at fremskynde fødslen, såsom at spise krydret mad eller have sex, men det er godt at vide, at der ikke er nogen direkte videnskabelige beviser for de fleste af disse råd, og barnet kommer som regel, når det selv er klar.
Hvad er hindeløsning?
Hvis livmoderhalsen er moden, kan jordemoderen forsøge at starte fødslen ved hjælp af en hindeløsning. Hindeløsning er en metode, der kan hjælpe kroppen med at komme i gang med veerne. Den går ud på, at en jordemoder eller læge foretager en vaginal undersøgelse med henblik på at nå op til fosterhinderne og adskille dem fra den nederste del af livmodermunden. Separationen stimulerer udskillelsen af hormoner, der bidrager til at sætte fødslen i gang. For nogle giver hindeløsningen effekt, mens andre børn ikke lader sig narre og stædigt bliver liggende i maven.
Det kan være godt at vide, at hindeløsning ofte opleves som ubehagelig eller smertefuld, og at der ofte kan komme en lille blødning bagefter. Det er også vigtigt at vide, at man altid kan afbryde behandlingen, hvis den føles ubehagelig. En hindeløsning er altså ikke noget, man skal prøve at gøre derhjemme, men derimod et indgreb, som kræver en jordemoder, der holder styr på tingene, og som kan supplere med at lytte til fosterlyden. Man kan også foretage flere hindeløsninger med et par dages mellemrum, hvis jordemoder og læge synes, at det er en god idé.
Almindelige metoder til igangsættelse
Nogle gange skal fødslen alligevel hjælpes i gang. Det er ikke bare dem, der er gået over tiden, som kan få en planlagt igangsættelse. Fødslen kan også sættes i gang, hvis vandet går, uden at veerne kommer i gang, eller hvis man kan se, at barnet eller den gravide af en eller anden grund ikke har det godt, fx svangerskabsforgiftning.
Man kan sætte en fødsel i gang på forskellige måder, hvor følgende metoder er de mest almindelige:
- Hormoner, som tages vaginalt eller sluges. Det blødgør livmodermunden og øger hormonudskillelsen, som sætter veerne i gang.
- Hormondrop, som sætter veerne i gang.
- At stikke hul på fosterhinderne, så vandet går.
- At føre et specielt kateter ind i skeden, så spidsen placeres inde i livmodermunden. Derefter blæser man en lille ballon op med vand, og på den måde får man et tryk nedad, som bidrager til, at livmoderhalsen udvider sig og får veerne til at starte.
Også en igangsat fødsel plejer at tage tid
Hvis en fødsel bliver sat i gang, indebærer det ikke nødvendigvis, at resten af fødslen adskiller sig ret meget fra en fødsel, der går i gang af sig selv – man skal stadig igennem fødslens fire faser, inden man får lov til at møde det lille barn. Forskellen kan være at man i højere grad skal benytte fosterovervågning med bælter om maven og derfor ikke vil kunne bevæge sig helt så frit under fødslen eller fx føde i vand. Det kan tage et til to døgn, inden fødslen kommer i gang, men hvis livmodermunden allerede er moden, og man kan starte med vestimulerende drop eller prikke hul på fosterhinden, så tager det som regel mindre end et døgn. Det er altid lettere at sætte en fødsel i gang, hvis processen allerede er i gang, og livmodermunden er modnet af sig selv.
Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder