At få søskende - Råd mod misundelse

Tanken om at skulle dele sine forældre med en anden kan vække ret meget misundelse – det er en naturlig følelse. Børn ved desuden ikke, at et forældrehjerte kan vokse og rumme uendelige mængder kærlighed. Så antag ikke, at barnet er lige så begejstret, som du er for udsigten til et lille nyt familiemedlem, men forsøg at lytte og anerkende alle barnets følelser. Da alle børn er forskellige, findes der også forskellige ting, man kan gøre for at forberede barnet på, at mor har en baby i maven. Lidt afhængigt af, hvor gammel den kommende storesøster eller -bror er, så er der en vis forskel på, hvad der er passende, og hvordan man kan tale om den kommende baby. Jo yngre barnet er, jo sværere er det at forstå tidsperspektivet, og hvad en søster eller bror handler om. Har man en toårig derhjemme, er det ganske sandsynligt, at han/hun vil være jaloux og se babyen som en ubuden gæst i begyndelsen – næsten uanset hvad man gør. Men små børn tilpasser sig på den anden side hurtigt, og de mindste vil faktisk glemme, at de engang har været enebørn. Får man søskende meget tæt på det første barn, kan man nogle gange tale om pseudotvillinger. Med det menes, at børnene er så tæt på hinanden i alder, at de næsten er som tvillinger under opvæksten.

At få søskende i forskellige aldre

Alle aldre byder på forskellige slags udfordringer, når det kommer til at få søskende. Der findes ingen alder for storesøskende, der er optimal eller lettest. Hvis storesøster eller -bror er ca. 1-2 år, vil der være meget fokus på det praktiske arbejde og omsorg for barnet, men det kan på den anden side være lettere for storesøster eller -bror at acceptere det nye familiemedlem hurtigt. Hvis storesøster eller -bror er 3-5 år, er det praktiske arbejde som regel lettere, men der kan i stedet for blive mere jalousi og konflikter. Ved 6 år og opefter kan udfordringen handle om at gå fra at være enebarn til at skulle dele forældrene med en anden, og det kan tage barnet tid at vænne sig til den nye situation.

Hvornår er det bedst at fortælle barnet, at det skal have en lillesøster eller -bror?

Der findes intet perfekt tidspunkt, så det afhænger helt af barnets personlighed og alder – og ens egen livssituation. Mange venter med at fortælle det, til maven kommer, da det kan gøre det lige mere konkret og lettere at forstå. At holde på hemmeligheder er jo heller ikke så let, når man er lille, så hvis du vil vente lidt med at dele nyheden, er det nok mere sikkert at fortælle om det senere.
Det er en god idé at sørge for, at den kommende storesøster eller -bror er en af de første, som får det at vide, og at han/hun hører det direkte fra forælderen eller forældrene. At høre det i forbifarten ved et uheld fra en slægtning kan give en unødvendig vanskelig start og få barnet til at føle sig glemt. Hvis barnet er tilstrækkeligt stort, kan det være hende eller ham, der skal fortælle den store nyhed til familie eller venner, når de kommer på besøg?
Man skal også huske, at børn har en veludviklet intuition og ret hurtigt mærker, hvis der er noget anderledes med forældrene – sandsynligheden for at barnet har bemærket, at noget ikke er som det plejer, er altså ret stor. Hvis du tror, at det påvirker barnet negativt, måske at barnet er mere uroligt en normalt, kan det være bedre at fortælle om babyen i maven end at vente.

Råd til hvordan du kan forberede dit barn på søskende

• Kender I en anden familie, der har spædbørn, så kan det være en god idé at mødes med dem, inden babyen kommer. Selvom dit barn derefter ikke viser interesse for babyen, så kan det være en måde at forstå, hvad en baby er, at det er noget helt natuligt og måske også lidt sjovt.
• Hvis barnet vil være med til at vælge tøj eller andre ting til babyen, så kan det være en god måde at få ham/hende til at føle sig involveret. Er man modig kan man endda lade storesøster eller -bror være med til at finde på navne.
• Der er en række børnebøger, der illustrerer det med forberedelse til barn nr. 2 på en fin og lettilgængelig måde. For barnet kan det blive lettere at forstå, når det præsenteres i billeder, og som forældre kan man nu og da vende tilbage til bogen, når lignende situationer dukker op i ens eget liv, “du ved, ligesom vi læste i bogen om …”
• Generelt set er det godt, hvis andre store forandringer i barnets liv ikke sker samtidig med, at babyen kommer. Nu er det jo ikke helt let at regulere præcist, hvornår barnet skal stoppe med bleen eller begynde i børnehave, men hvis det kan løse sig, er det rart for barnet, at alle forandringerne ikke sker på én gang.
• Forsøg at undlade at tale om graviditetsproblemer på en måde, som gør, at barnet tror, at det er babyens skyld. En forælder kan naturligvis både være træt og trist foran sine børn, men hvis barnet hører, at trætheden har noget med graviditeten at gøre, så er der en risiko for, at han/hun vil begynde at skyde skylden på babyen for, at moren eksempelvis ikke har energi til at lege.
• Hvis det er tanken, at babyen skal arve barnets barneseng eller noget andet, som han/hun bruger lige nu, er det et godt råd at lægge tingen væk et stykke tid inden. Det kan blive mindre problematisk for barnet, hvis det ikke føler, at babyen stjæler hans/hendes ting.
• Lad barnet lære babyen at kende på sin egen måde, måske ved at tegne tegninger til den, klappe på maven, synge for den eller mærke efter spark. Søskende er normalt også velkomne til at deltage ved besøg hos jordemoderen, hvilket kan være en god måde at få barnet til at føle sig involveret og forventningsfuld. Hvis altså han/hun vil.
• Vær ærlige. Fortæl om det fine ved at få en fin ny lillesøster eller -bror, men også om at babyer har brug for meget opmærksomhed og omsorg. Undgå også at tale om babyen som en legekammerat, det kommer jo til at tage et godt stykke tid inden det sker. Sig det i stedet, som det er; at babyer i starten mest sover, græder og spiser.
• Vis billeder fra da barnet selv var nyfødt, fortæl om hvor det spiste, og hvor meget det blev båret.
• Selvom forberedelsen handler om at involvere barnet, så har han/hun også brug for at føle sig i centrum og at alt ikke drejer sig om babyen i maven. Af samme årsag behøver man heller ikke at overdrive babysnakken. Lad barnet bestemme farten og forsøg ikke at forcere en interesse.
• Når fødslen begynder at nærme sig, er det godt at forberede barnet på det, der skal ske. Vi hentyder ikke til fødselsdetaljer her, men ganske enkelt at du eller I skal på sygehuset, fordi babyen skal fødes, at I vil sige farvel, inden I tager afsted – også selvom det er midt om natten – og hvem der vil tage sig af barnet i mellemtiden.
• Nogle gange kommer søskende til familien på andre måder end gennem en graviditet, og så kan det dreje sig om både hurtige ryk og lange ventetider. Adopterede og anbragte børn kan også være ligeså gamle eller ældre end barnet, som venter på søskende, og så kan der nogle gange være brug for mere specifikt tilpassede forberedelser.
• En forøgelse er jo en stor begivenhed for hele familien, og selvom alle ikke kan være med på fødeklinikken, så skal man finde på måder til at få alle til at byde velkommen til søsteren eller broren – og frem for alt ikke glemme at fejre det ældre barn, som jo lige er blevet storesøster eller storebror!

Når babyen er kommet hjem, kan storesøster eller -bror være med til at passe den – hvis hun/han vil. Måske hjælpe med at skifte ble og give babyen en sut. Samtidig skal man ikke glemme, at det ældre barn har et lige så stort behov for at fortsætte med at være lille, måske endnu mere nu, hvor det ser, at babyen får masser af kram og kys. Som forældre er det godt at blive ved med at minde sig selv om ikke at begynde at behandle barnet som ældre end det er, eller begynde at stille for store krav, bare fordi der er kommet en baby i familien. Du kan læse mere om det i artiklen om, når søskende er ankommet.

Faktakontrolleret af Tova Winbladh, certificeret psykolog