Sushi, tun, rejer og laks – hvilke fisk må gravide spise?
Fisk og skaldyr indeholder masser af de næringsstoffer, som du og dit barn har brug for. De indeholder blandt andet vigtige fedtsyrer, som er af afgørende betydning for udviklingen af barnets hjerne. Men nogle fisk kan indeholde miljøgifte, så det gælder om at vælge med omhu.
Fisk er sundt og indeholder mange vigtige vitaminer og mineraler, fx D-vitamin, jod og selen – for ikke at tale om omega-3-fedtsyrer. Så benyt endelig lejligheden til at lave den der lækre fiskesuppe, tunfiskesalat eller ovnbagte laks!
Sushi, rejer eller laks – hvilke fisk anbefales til gravide?
Under graviditeten bør du spise mindst 350 g fisk om ugen, heraf omkring 200 gram fed fisk som sild, laks og makrel. Den kan være frisk eller frossen, eller hvorfor ikke bare vælge fisk på dåse, fiskeboller eller fiskepinde? Det er som sagt sundt for både barnet i maven og den, som er gravid. Men det er ikke al fisk, der er sund.
Hvilke fisk kan man så spise?
- Fødevarestyrelsen anbefaler, at du spiser forskellige fisk som sild, torsk (dog ikke torskelever), makrel, rødspætte, skrubbe, sej, fiskerogn, ansjoser, lyssej, kuller, kulmule, rødtunge og opdrættet fisk.
- Rejer, krebs forskellige muslinger og andre skaldyr er sunde. Men hvis du elsker krabber, bør du kun spise det hvide kød og rejer skal renses grundigt og være fri for indvolde da de kan have høje koncentrationer af tungmetallet cadmium. Alle skaldyr skal være varmebehandlede.
- Tunfisk på dåse kan du spise med god samvittighed, men dog højst 1 dåse om ugen. Undgå hvid tun eller albacoretun på dåse og spis ikke hel tunfisk i stykker.
- Laks og laksefisk, som røding og ørred, kan sagtens spises, bare den ikke er fanget i Østersøen eller søer.
- Sushi kan du sagtens spise, blot du sikrer dig, at fisken har været frosset ved minus 20 grader i mindst 24 timer. Dette er et lovkrav i Danmark, men ikke nødvendigvis i udlandet. Spis kun helt frisklavet sushi.
- For at undgå visse sygdomme, som kan være farlige under graviditeten bør du som gravid, kun spise gravad eller røget fisk, hvis den er helt frisk tilberedt og friskpakket.
Hvilke fisk må man ikke spise som gravid?
Hvorfor er der en liste med ”godkendte” fisk? Jo, desværre er der fiskearter, som har et højt indhold af miljøgifte, fx PCB, dioxiner og kviksølv, som kan forstyrre udviklingen af barnets nervesystem, og som man derfor ikke skal spise så ofte, hvis man er gravid. Fødevarestyrelsen har aktuel information og anbefalinger på sin hjemmeside. Her har vi samlet deres råd om fisk, man bør være forsigtig med at spise:
- Spis højst 125 g vild laks fra Østersøen om måneden før og under graviditet, og mens du ammer. Store vilde laks fra Østersøen kan indeholde for meget dioxin og PCB. Opdrættet laks indeholder færre toxiner end vild laks
- Undgå udskæringer af vilde fisk som helleflynder, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart, oliefisk, escolar, rokke og tun.
- Undgå torskelever, da den kan have et forhøjet indhold af dioxin og PCB
Fiskeolie og Omega 3 som komplement hvis man ikke vil spise fisk
Det er ikke alle, der vil spise fisk, og der findes andre måder at få omega-3-fedtsyrer på – enten som tilskud af fiskeolie, algeolie eller andre fødevarer. Hvis du spiser vegetarisk eller vegansk og vil vide mere om vegetarisk eller vegansk kost under graviditeten, kan du læse mere her. Hvis du er ude efter mere generelle råd om sund kost, når man er gravid, er de samlet under vores ti tips om sund kost under graviditeten her.
Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder