Ægløsning – alt, hvad du har brug for at vide

En gang om måneden (som regel), sker der en hormonforandring i kvindekroppen, som medfører, at en æggestok afgiver et æg. Det er det, vi kalder ægløsning. Og denne tilsyneladende lille begivenhed er helt afgørende for, om man kan blive gravid eller ej. Men der er flere frugtbare dage, altså de dage, hvor man rent faktisk kan blive gravid, end bare selve ægløsningsdagen.

Hvornår har man ægløsning?

Ægløsningen plejer at finde sted omkring to uger inden menstruationen, men den er ikke altid konstant, og det er på ingen måde usædvanligt, at der går mellem 12 og 16 dage. Det er altså ikke helt nemt at fastslå den nøjagtige dag for ægløsningen. Derudover kan ens menstruationscyklus jo også variere fra måned til måned, hvilket gør det hele endnu mere kompliceret. For at få en nogenlunde idé, kan man bruge en af de mange apps og ægløsningskalendere som ægløsningsberegner. Hvis man derimod vil vide det lidt mere nøjagtigt kan man købe en ægløsningstest, som det også ofte kaldes. Disse ægløsningstest fungerer mere eller mindre som en graviditetstest: Du tisser på en stav for at måle koncentrationen af et hormon (LH), som stiger i forbindelse med ægløsning.

Menstruation uden ægløsning

Et tydeligt tegn på, at ægløsningen fungerer, som den skal, plejer at være regelmæssige menstruationer, eftersom menstruationen er resultatet af et ubefrugtet æg. Det handler ikke om, at vi som høns lægger et ubefrugtet æg, men derimod at ægget går til grunde inde i kroppen og kommer ud sammen med rester af livmoderslimhinden i form af en blødning. Det er det, vi kalder menstruation. Nogle gange kommer der en menstruationslignende blødning, uden at der har været en ægløsning. Det er egentlig ikke den ”rigtige” menstruation – både selve blødningen og den udeblevne ægløsning skyldes da ofte lave niveauer af hormonet østrogen. Det sker en gang imellem for de fleste, og det er for det meste ikke noget, man mærker selv, eftersom den kan forveksles med en rigtig menstruation, da den minder meget om den. Men et tegn på, at man ikke har haft ægløsning, selvom man bløder, plejer ofte at være, at ”menstruationen” den måned kommer sent eller på anden måde adskiller sig fra, hvordan ens normale cyklus plejer at se ud.

Hvornår kan man blive gravid?

Det, der er vigtigt at vide for den, som ønsker at blive gravid, er, at selve ægget – efter at det har løsnet sig– kan blive befrugtet i 24 timer, mens sædcellerne derimod kan leve i livmoderen i op til fem døgn og ligge og vente på ægget. Ens frugtbare dage bliver altså cirka omkring 3-5 dage inden ægløsning til og med et døgn efter, men det kan variere lidt fra person til person.

Hvis du i stedet vil kende tidspunktet for ægløsningen af den modsatte grund – for at holde styr på såkaldte ”sikre perioder”, så er det vigtigt at tænke på, at både menstruationscyklus og ægløsningsdag kan være uregelmæssige. Det betyder, at der findes en række usikkerhedsfaktorer her, og dermed er det måske ikke noget, man vil anbefale nogen, der bestemt ikke ønsker at blive gravid.

Symptomer og tegn på ægløsning

Er der da nogen tydelige tegn ud over regelmæssig menstruation, der kan hjælpe en med at afgøre, om man har ægløsning? Det er ikke alle, som mærker noget til det, men der findes en række typiske symptomer på ægløsning:

• Ændret udflåd
  Under ægløsningen kan man ofte se, at udflåddet bliver mere gennemsigtigt, sejt og lidt mere ”glat”, med en konsistens som minder om rå æggehvider. Årsagen til, at udflåddet forandres, er meget smart udtænkt af kroppen og skyldes, at det skal være nemmere for sædcellerne at overleve og komme frem til ægget. Dette kan man også tjekke med sekretmetoden, altså at man undersøger slimets konsistens mellem to fingre. Hvis det er glat og lidt trådet, er der sandsynligvis tale om ægløsning. Sammenlign gerne med andre tidspunkter i løbet af menstruationscyklussen for at vide, hvordan det ellers ser ud.
• Forhøjet kropstemperatur
  Hvis man har fuldstændig styr på sin kropstemperatur, kan man se, at den plejer at stige ca. en halv grad døgnet efter hver ægløsning.
• Smerter fra ægløsning
  Nogle, men langt fra alle, kan få ondt i maven i forbindelse med ægløsning. Denne form for ægløsningssmerter plejer at kunne lindres med en hvedevarmer på maven eller paracetamol som smertestillende medicin. Hvis det gør meget ondt, skal man derimod tale med en gynækolog, eftersom der er mulighed for at få hjælp.
• Opsvulmet mave og bryster
  Mange oplever en generel opsvulmet fornemmelse i kroppen i forbindelse med ægløsningen – maven kan føles hævet og brysterne mere spændte end normalt.
• Ægløsningsblødning
  Nogle kan bløde lidt i forbindelse med ægløsning. Det skyldes, at der kan komme lidt blod eller væske fra ægblæren, når ægget har løsnet sig. Det er ikke nogen store blødninger, vi taler om, de ligner mest brunt eller rosa udflåd eller nogle få dråber rødt blod. Det er altså helt normalt at have denne form for regelmæssige blødninger i forbindelse med ægløsning. Hvis der skulle dukke nye former for blødninger op, som man ikke kan genkende fra tidligere, og som måske forekommer på andre tidspunkter i menstruationscyklussen, skal man altid få det undersøgt.

Hvad sker der i kroppen i forbindelse med en ægløsning?

Samtidig med at menstruationen begynder, stiger koncentrationen af et hormon i kroppen (FSH), hvilket påvirker æggestokkene og får ægget til at modne inde i sin blære i æggestokken. Mens ægget gør det, øger æggestokkene det kvindelige hormon østrogen. Det er østrogenet, der forandrer slimet i livmoderhalsen, så det bliver nemmere for sædcellerne at trænge igennem og overleve i det. Den højere koncentration af østrogen opbygger også slimhinden i livmoderen og påvirker hypofysen som, via et hormon (LH), sender et signal til æggestokkene om, at ægløsningen kan begynde. Når ægblæren brister, så løsner ægget sig altså, og det begynder at arbejde sig ned mod livmoderen. Nogle måneder kan der løsne sig to æg, og hvis begge bliver befrugtet, så kan resultatet blive tveæggede tvillinger.

Derefter forvandles ægblæren til en lille kirtel , det gule legeme, som producerer hormoner, bl.a. progesteron, som får slimhinden i livmoderen til at vokse yderligere og forberede sig på at tage imod et befrugtet æg. Hvis det ikke bliver til noget med befrugtningen af ægget, så er det altså dette slimhindevæv blandet med blod, som kommer ud som menstruation.

Hvad kan påvirke ægløsningen?

Der er mange ting i livet, som kan påvirke ægløsningen, og en uregelmæssig eller udebleven ægløsning er en temmelig almindelig årsag til ufrivillig barnløshed. Det er ikke altid nemt at vide, hvad årsagen er, men nogle almindelige grunde til udebleven eller uregelmæssig ægløsning kan være:

• Over- eller undervægt.
• Medicin kan påvirke ægløsningen, fx visse smertestillende lægemidler som Ibuprofen og acetylsalicylsyre. (Paracetamol har ikke denne virkning.)
• Alkohol
• Sygdomme, fx PCOS.
• Hormonforstyrrelser.
• Alder påvirker ofte og gør ægløsningen mere uregelmæssig.
• Meget hård træning.
• Hormonbaserede præventionsmidler som fx p-piller påvirker naturligvis, eftersom formålet med dem lige netop er at hæmme ægløsningen.

Hvis man i en fertilitetsudredning kommer frem til, at der er problemer med ægløsningen, så kan man få udskrevet piller, som stimulerer ægløsningen.

Hvorfor bliver jeg ikke gravid, selvom jeg har ægløsning?

Hvis man kæmper for at blive gravid, kan det være godt at vide, at ægløsningen kun er en del af puslespillet, når man prøver på at blive gravid. Det er helt umuligt at svare på, hvorfor der ikke kommer noget barn ud af det, uden at man har foretaget en fertilitetsudredning, men det er vigtigt at vide, at ufrivillig barnløshed lige så godt kan skyldes andre ting, fx problemer med æggelederne, eller at sædcellerne ikke er så livlige. Efterhånden som kvinder bliver ældre, bliver ægløsningen også lidt mere upålidelig. Det skyldes, at der er blevet færre æg, og ægløsningen finder ikke sted lige så ofte. Det betyder derimod ikke, at man ikke stadig er fertil – det er nærmere sådan, at det bliver sværere at opnå den rette timing, og at man i større udstrækning har brug for hjælp med en eller anden form for assisteret befrugtning. Efter klimakteriet, når både menstruation og ægløsning er ophørt, kan man derimod slet ikke blive gravid længere.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder