Fertilitetsbehandlinger

At det er blevet mere almindeligt med forskellige former for behandlinger for at få et barn, skyldes flere forskellige ting, fremfor alt så er det i dag mere almindeligt med ufrivillig barnløshed , samtidig med at den medicinske udvikling hele tiden bliver bedre, og flere får mulighed for at få hjælp.

Hvad er en fertilitetsbehandling?

Assisteret befrugtning er en samlende betegnelse for de metoder, hvor befrugtningen sker helt eller delvist uden for kroppen, altså insemination og IVF. Men der findes flere måder at få hjælp til at blive gravid, og her går vi igennem hvilke behandlinger der anvendes. For kvinder, som gerne vil have et barn alene, er det godt at vide, at de har samme muligheder for at få hjælp til assisteret befrugtning, igennem det offentlige, som heteroseksuelle og lesbiske par har.

Hvilken behandling passer hvem?

Når fertilitetsudredningen, som man altid starter med er klar, så kommer man sammen med lægen frem til, hvilken metode der passer bedst afhængig af, hvad man har fundet som årsag til den ufrivillige barnløshed. Her vægtes også alder, fremfor alt på kvinden som skal bære barnet. Kvinder, der er yngre, har flere år til at blive gravide, og alder er desuden en væsentlig faktor i forhold til fertiliteten - så det kan have en indvirkning på det fremadrettede forløb. Nogle gange kan et første skridt være at begynde at kigge på sig selv for at se, om man kan ændre noget i sin livsstil og dermed øge chancen for fertilitet.

Her er de fertilitetsbehandlinger, der findes for at opnå graviditet:

• Hormonbehandling / Stimuleret ægløsning
• Insemination med partners sæd
• Reagensglasbefrugtning (IVF)
• Operation af æggeledere eller æggestokke
• Donation af æg- eller sæd

Hormonbehandling / Stimuleret ægløsning

Hvis man mener at den udeblevne graviditet skyldes, at ægløsningen er uregelmæssig, så er der flere behandlinger at forsøge, for at stimulere kroppen til at lave ægløsning. Den almindeligste er, at man får hormoner i tabletform, som tages i omkring fem dage. Efter yderligere ti dage foretager man en vaginal ultralydsscanning for at se om det har nogen effekt, hvilket ses ved, at ægblærerne er vokset. Ofte resulterer stimulationen i modning af 2-3 æg, mod normalt 1 æg, og det øger graviditetschancen. Hormonbehandling bruges ofte i forbindelse med insemination.

Der kan også blive tale om, at man skal have indsprøjtninger med hormon, hvis det viser sig at tabletterne ikke virker godt nok. Indsprøjtninger skal man give sig selv derhjemme (i maven eller låret), hver dag i omkring to uger. Alle skal under alle omstændigheder give sig selv en sprøjte, når ægblærerne er modne, for at time ægløsningen, så sædcelle og æg har størst mulig chance for at møde hinanden.

Hvis hormonbehandlingen gives for at få gang i ægløsningen, vil man også kunne forsøge at blive gravid på egen hånd et stykke tid, inden man gør noget mere.

Inseminering med partners sæd

En inseminering foregår sådan, at man ægløsningen, fører sædceller ind i livmoderen via en tynd plastikslange. Inden da har manden skullet aflevere en sædprøve som er behandlet sådan at de bedst svømmende sædceller er valgt ud til inseminering. Eftersom sædcellerne havner direkte inde i livmoderen, behøver de ikke svømme så langt og chancen for at opnå graviditet på den her måde – trods en fra begyndelsen måske let nedsat sædkvalitet – er ganske god. Selve inseminationen går hurtigt og plejer ikke at gøre ondt.

IVF-behandling.

Reagensglasbefrugtning også kaldet IVF, er den mest avancerede måde at blive gravid på, og ofte en metode man anvender efter flere inseminationsforsøg, som ikke har resulteret i en graviditet eller, hvis man allerede fra begyndelsen har anledning til at tro, at de andre behandlinger ikke kommer til at virke.

Operationer af æggeledere eller æggestokke

En gang imellem er det en operation der skal til for, at det kan blive muligt at blive gravid. Der findes lidt forskellige grunde til at operere. Det kan for eksempel være, at der er polypper i livmoderen, sammenvoksninger omkring æggelederne eller cyster, som påvirker æggestokkene. Det almindeligste er, at man anvender såkaldte kikkertoperationer. Efter en operation kan man i nogle tilfælde forsøge sig på egen hånd, og nogle gange kan man have brug for hjælp i form af assisteret befrugtning.

Bliv gravid med donor (æg- eller sæd)

Nogle gange er det en donation der skal til for, at man kan få et barn. Insemination af doneret sæd kan tilbydes til barnløse som ikke har mulighed for at bruge egen sæd. Det er altså en løsning man kan benytte, hvis man er et par af samme køn, er enlig kvinde eller hvis manden i et heteroseksuelt forhold har meget dårlig sædkvalitet. At modtage donerede æg kan blive en løsning, hvis man eksempelvis har flere mislykkede IVF-forsøg bag sig, hvis man er gået i overgangsalder meget tidligt eller hvis ens ægreserve ikke er tilstrækkelig. Donation af æg eller sæd kan også være en mulighed, hvis man er bærer af gener, der gør at man har stor risiko for føre en arvelig sygdom videre.

Følelsesmæssigt kan der være en del spørgsmål i forhold til at bære et barn, som ikke har de samme gener som en selv eller en eventuel partner, og nogle gange har man brug for lidt tid til at lande i den beslutning. Her er det godt at vide, at klinikken som man behandles hos, altid kan tilbyde samtalestøtte om alle aspekter af at anvende donerede æg eller sæd. Et barn er jo en stor beslutning, uanset hvilke gener det bærer på, og at få kigget på alle følelser og spørgsmål inden man tager beslutningen, kan være vigtigt. Hvis det er sæd der doneres, så kan selve befrugtningen ske ved hjælp af insemination, i første omgang. Ved ægdonation er det IVF der bruges.

Det er vigtigt at kende til, at man i Danmark kan anvende både anonym og ikke-anonym sæddonation. Man skelner mellem forskellige typer - ikke åben donation, åben donation og kendt donor. Vælger man en ikke åben donation oplyses hårfarve, øjenfarve, højde, vægt og etnicitet, desuden kan blodtype oplyses, hvis nødvendigt. Hverken forældrene eller barnet kan nogensinde få oplyst donors identitet. Ved en åben donation har barnet derimod mulighed for at tage kontakt til donor, når det er fyldt 18 år, men donoren har ingen juridiske forpligtelser eller rettigheder i forhold til barnet. En kendt donor er en som parret eller kvinden selv kender.

Prisen for en fertilitetsbehandling

En behandling for at få hjælp til en graviditet kan have meget forskellig pris. Fremfor alt afhænger det af, om man får hjælp gennem det offentlige eller i det private. Man kan godt blive behandlet igennem det offentlige, i privat regi, hvis man opfylder kriterierne for behandling og hvis den private klinik har en overenskomst med det offentlige. Behandles man i offentligt regi, skal man kun betale en lille del af medicinudgifterne selv, ellers er det gratis. Hvis man ikke opfylder kriterierne for behandling i det offentlige, skal man betale alle omkostninger selv. Der kan være forskelle mellem klinikkerne, og så afhænger prisen selvfølgelig af, hvilken behandling man skal have, da en kompliceret behandling er betydeligt dyrere end den enkleste.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder.