Kunstig befrugtning med IVF-behandling

Hvem kan få hjælp af en IVF-behandling.

IVF er den mest avancerede måde at blive gravid på og bruges, når andre metoder ikke har virket, eller hvis man efter fertilitetsudredningen vurderer, at andre metoder ikke vil resultere i et barn. Det kan eksempelvis være aktuelt at bruge IVF hvis:

• Den som vil være gravid, har endometriose.
• Sædcellerne har for dårlig kvalitet.
• Den som vil være gravid, ikke har egne æg.
• Der er skader på æggelederne.

Et par som er ufrivilligt barnløse og har gået igennem en fertilitetsudredning, kan altså få IVF som næste skridt. Også enlige kvinder kan få IVF-behandling, ikke sjældent efter, at man tidligere har forsøgt med et antal inseminationsforsøg, der ikke er lykkedes. Hvis man efter undersøgelser har set at den der skal være gravid, ikke har nogle æg man kan anvende, eller at mandens sædceller ganske enkelt ikke fungerer, er det muligt at få IVF-behandling med donoræg eller sæd. Ved behandling med donoræg gælder dog særlige regler, da mindst en af forældrene skal have generne med i barnet. IVF er også for den der allerede har et barn, men da skal det foretages på en privat fertilitetsklinik.

Aldersgrænse for IVF (Reagensglasbehandling)

Ved behandling igennem det offentlige skal man som kvinde, være henvist inden man fylder 40 år, og der behandles ikke med IVF efter, at man er fyldt 41 år. Hvis man efter behandlingen har frosne æg, kan de opbevares og lægges op, indtil kvinden er 46 år. Fx ved ønske om et barn mere. Mænds sædceller fungerer ofte bedre lidt længere op i alderen, men også de bliver ringere med tiden, dog findes der ingen øvre aldersgrænse for mænd i Danmark. Hvis man som kvinde ønsker IVF efter, at man er fyldt 40 år, er det de private fertilitetsklinikker, man skal henvende sig til. Her er aldersgrænsen 46 år, for den der skal være gravid.

Omkostninger ved kunstig befrugtning

Får man hjælp til IVF gennem det offentlige, har man som oftest tre gratis forsøg. Dog skal man betale en mindre del af sin medicin selv. Hos en privat fertilitetsklinik er ventetiden ofte kortere, men her skal man betale alt selv. Omkostningerne kan variere mellem forskellige klinikker og afhænge af den specifikke behandling, men det er ikke usædvanligt, at det lander på et sted omkring 27.000, for en enkelt behandling. Der kan være nogle rabatordninger på den enkelte klinik, hvis man betaler for tre forsøg på en gang. Så man kan sige, at det som er afgørende i forhold til prisen, er hvor mange forsøg man går igennem.

Sådan foregår en IVF-behandling skridt for skridt.

I store træk handler IVF om at tage æg fra kvinden og sædceller fra manden, og sammenføre dem udenfor kroppen, og siden lægge det befrugtede æg tilbage i kvinden. Du kan læse om, hvordan det omtrent foregår, men visse dele vil måske se anderledes ud afhængigt af, hvilken klinik du bliver behandlet på.

1.Hormonstimulering

2. Æggene modnes (kontrol via ultralyd) og ægløsningssprøjte når æggene er modne

3. Ægudtagning og sædprøve

4. Befrugtning af æggene

5. Ægoplægning – ægget sætter sig fast

6. Efterbehandling med hormoner

7. Graviditetstest

1. Hormonstimulering

Første skridt plejer at være, at den der skal blive gravid, får en næsespray med hormon som bevirker, at æggestokkene nedreguleres eller kommer i en slags hviletilstand, ganske enkelt for at forhindre, at ægløsningen sker af sig selv. Dernæst er det tid til at stimulere æggestokkene med hormonet FSH, for at æggene skal modne. Det gør man ved hjælp af indsprøjtninger hver dag i cirka to uger. Sprøjterne tager man selv derhjemme med en såkaldt injektionspen.

2. Æggene modnes.

Hvilket hormonniveau, der kræves for at stimulere æggestokkene i de her to uger er ret individuelt, og for at garantere, at dosis bliver korrekt, får man som regel taget blodprøver inden denne del af behandlingen. Som altid når det handler om hormoner kan både humør og kroppen blive påvirket, men det er meget forskelligt, hvordan og hvor meget den enkelte reagerer. Hen mod slutningen af behandlingen bliver man undersøgt med ultralyd, så man kan se hvornår det er tid til at tage æggene ud. Skal man modtage et doneret æg, vil man ofte blive tilbudt en eller anden form for hormonel forbehandling.

3. Ægudtagningen og sædprøven

Ved hjælp af en fin kanyle i den ene ende af ultralydshovedet, suges væsken ud af ægblærerne. Det tager omkring 20 minutter og kan gøre lidt ondt, men man får både smertestillende og beroligende medicin under indgrebet. Efter lidt hvile, kan man tage hjem samme dag.

Efter at æggene er taget ud, har lægen nu et reagensglas, som forhåbentligt indeholder flere æg – selv om det også kan være tilstrækkeligt med et. Er der en mand med i billedet, så afleverer han en sædprøve samme dag, som æggene tages ud. Sæden behandles, så det kun er de mest livlige og livskraftige sædceller der er tilbage. Hvis man skal bruge doneret sæd, så er det allerede klar på klinikken, hvor det har været opbevaret i frossen tilstand.

4. Befrugtningen

Æggene renses for blod og andre væsker ved hjælp af en næringsvæske, og derefter fører man æg og sædceller sammen i en såkaldt petriskål – ikke noget egentligt reagensglas faktisk. Den lille skål stilles i et varmeskab, hvor forholdene skal efterligne kvindekroppen så meget som muligt, når det gælder temperatur, PH-værdi og fugtighed. Derefter venter man på, at sædcellerne selv skal befrugte ægget. Der findes også en befrugtningsmetode (mikroinseminering eller ICSI), hvor man i stedet for at lade sædcellerne befrugte ægget selv, vælger en enkelt sædcelle ud, og hjælper den direkte ind i ægget med en tynd kanyle.

5. Oplægning af embryon -ægget sætter sig fast

Omkring 3 dage efter ægudtagningen, udvælges et befrugtet æg (embryon), og hvis der er flere end et, fryser man de resterende ned for senere at kunne anvende dem. Nogle gange vælger lægen at dyrke æggene videre til blastocyster, for bedre at kunne vælge det optimale befrugtede æg. Det betyder, at du måske skal vente et par dage mere. Du får besked om hvilken dag du skal møde til ægoplægning, via en telefonsamtale. Ægget placeres i livmoderen med håb om, at det skal sætte sig fast i livmoderslimhinden. Mange tænker over, om der er noget man selv kan gøre for, at ægget sætter sig fast, men udover at leve sundt, er der desværre ikke meget man kan påvirke selv. Naturen må så at sige, gå sine egne veje.

Det kan være godt at vide, at man i Danmark som udgangspunkt kun oplægger et æg, for at mindske risikoen for de forskellige komplikationer, der er hyppige når man venter mere end et barn. Kvaliteten af de nedfrosne æg er blevet så god, at man hellere benytter dem, fremfor at forsøge at øge chancen med oplægning af to æg på en gang. I nogle tilfælde vurderer lægen dog, at det kan give mening at sætte to embryoner tilbage. Det kan fx være på grund af kvindens alder eller efter flere IVF-forsøg.

6. Efterbehandling for at styrke slimhinden og holde på ægget.

Efter at ægget er placeret i livmoderen, skal man tage hormonel efterbehandling for at styrke slimhinden i livmoderen, og give ægget de bedste betingelser for at vokse. Det får man i form af stikpiller, creme eller plaster og man skal behandles i omkring to-tre uger.

7. Graviditetstest efter to uger.

Nu kommer den lange ventetid mellem ægoplægningen og den første graviditetstest. To uger efter at embryonet er lagt op i livmoderen, laver man den første graviditetstest, i form af en blodprøve. Hvis det viser sig, at den er positiv, vil man cirka tre uger efter lave en vaginal ultralydsscanning for at se, om alt ser fint ud. Hvis graviditetstesten er negativ, så er det om igen med hele proceduren fra begyndelsen, medmindre man har frosne æg, der skal bruges først.

I en graviditet, der er blevet til med hjælp fra IVF, beregner man terminen lidt anderledes end normalt. Graviditeten beregnes nemlig fra datoen for ægudtagningen og 38 uger frem. Hvis du får lavet en 1. trimesterscanning i 11-13 graviditetsuge, kan det dog være terminsdatoen justeres.

Hvad er forskellen på ICSI og almindelig IVF?

ICSI (mikroinsemination) har stort set samme fremgangsmåde som almindelig IVF, undtagen ved selv befrugtningsprocessen, idet man ved ICSI vælger en sædcelle ud, som sættes ind i ægget via en tynd kanyle. Mikroinsemination anvendes frem for alt ved mandlig infertilitet, hvor der måske bare er få sædceller der fungerer. Indimellem kan man også være nødt til at udtage sæd direkte fra testiklerne, hvis der fx er en blokering der, hvor sæden normalt transporteres. Indgrebet foretages da via en nål gennem huden og gøres i lokalbedøvelse. Samme indgreb kan også anvendes hos mænd, der tidligere har ladet sig sterilisere.

Hvordan er chancerne for at blive gravid med IVF?

Efter første IVF-forsøg bliver cirka hver tredje gravid, man sandsynligheden for at blive gravid øges for hvert forsøg og påvirkes også af alder – jo yngre man er desto større chance. Af alle dem som har forsøgt tre gange, bliver cirka to tredjedele gravide.

Overstimulering ved IVF

Den alvorligste (men sjældne) komplikation ved IVF, sker inden graviditeten og handler om at æggestokkene kan reagere for kraftigt på hormonstimuleringen, såkaldt overstimulering. Det er noget som oftest mærkes efter ægudtagningen eller efter at ægget er lagt op i livmoderen. Overstimuleringen giver meget forstørrede æggestokke, hvilket kan resultere i kraftige smerter, opsvulmet mave, opkast og besvær med at trække vejret dybt. For at mindske risikoen får man taget blodprøver inden behandlingen og vurderes derefter løbende under selve behandlingen. Skulle man alligevel få symptomer på overstimulering, skal man altid henvende sig til fertilitetsklinikken for en vurdering, og hvis man har det meget dårligt, kan man ringe 1813 eller 112. Når man er blevet frisk igen, plejer det at være fint at fortsætte behandlingen, enten med oplægning af frosne æg eller et nyt IVF-forsøg.

Mental forberedelse til en IVF-behandling

At vente, er en stor del af IVF-behandlingen, og at vente bestandigt uden at have nogen garanti for om der nogensinde kommer nogen graviditet, er ofte meget psykisk belastende. Er man et par, så er det godt løbende at have en åben dialog om, hvordan man hver især har det. Det er en situation som både kan slide på forholdet, men også knytte jer tættere sammen. Foruden at støtte sig til hinanden og tale sammen, så kan det også være rart at have en udenforstående at ventilere med. Mange klinikker har psykologer eller terapeuter tilknyttet, som man kan tale med. Et godt tip er, at det er godt at fortsætte sit liv som vanligt, og at man holder fast i sine rutiner, og gør de ting man plejer at kunne lide at gøre.

Inden man påbegynder en IVF-behandling, kan det være en god ide at diskutere, hvor mange gange man skal forsøge (en gang imellem giver det sig selv, da man får tre forsøg igennem det offentlige, og derfra selv skal betale). Siden kan det ske, at man ønsker eller har brug for at ændre den beslutning, hvis der kommer ny information frem i processen – men det kan være godt i hvert fald at have tænkt over det inden. Tal det igennem med hinanden hvis I er to, forsøg at finde et svar, hvis du er alene om beslutningen, og tænk på at lægen altid er til rådighed, for at svare så godt som muligt på alle spørgsmål.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder.