Fertilitetsundersøgelse - Hvordan fungerer det?

For en del lykkes det ikke at opnå graviditet trods ihærdige forsøg, og da kan man få hjælp i form af en fertilitetsudredning. Altså, at man forsøger at finde en årsag, så man kan iværksætte den rigtige behandling. Selve udredningen tager ofte et par måneder (nogle gange lidt længere) og plejer at indebære mindst 3-4 fysiske besøg. Når udredningen er overstået, plejer man at kunne påbegynde behandlingen.

Hvor henvender jeg mig for at få en fertilitetsudredning?

Man kan få en fertilitetsudredning enten på offentlige fertilitetsklinikker, der er tilknyttet et hospital, eller hos en privat fertilitetsklinik eller gynækolog. Hvis man vil udredes igennem det offentlige, skal man henvises via sin egen læge. Hvis man ikke opfylder kriterierne for at blive henvist, kan man kontakte de private klinikker og gynækologer direkte.

Hvem kan få en fertilitetsudredning?

For at få en fertilitetsudredning skal man have forsøgt at opnå graviditet i et år. Kvinder over 35 år kan dog få en henvisning allerede efter et halvt år, da fertiliteten daler med alderen. Hvis man mistænker, at der kan være andre medicinske grunde til, at det kan være svært at blive gravid, skal man også søge rådgivning hos lægen tidligere. Det kan fx være, hvis man har uregelmæssig menstruation, tidligere har haft underlivsbetændelse eller graviditet uden for livmoderen, manden har haft lyskebrok eller manglende nedstigning af testikler i barndommen, eller at en af jer har haft svært ved at opnå graviditet i et tidligere forhold. Enlige kvinder og lesbiske kan få udredning i det offentlige, såfremt de opfylder de samme betingelser som andre.

For at få en fertilitetsudredning igennem det offentlige, skal man opfylde nogle krav, og generelt er dette hvad der plejer at gælde.

• Kvinder skal henvises inden de fylder 40 år, og der behandles ikke efter at man er fyldt 41 år. (På private klinikker behandles til 46 år)
• Kvinder med et BMI på over 35 tilbydes ikke behandling, men kommer til samtale om vægttab
• At man vurderes at være forældreegnet
• At man ikke har fælles børn (dog tilbydes oplægning af evt. nedfrosne æg til andet barn).
• Enlige skal være barnløse
• Kvinden og evt. partner bør stoppe rygning, før de henvises til fertilitetsbehandling, da rygning nedsætter chance for at blive gravid.

Opfylder man ikke kravene kan man som nævnt, henvende sig på en privat klinik eller hos en praktiserende gynækolog. Det er selvfølgelig dyrere, men på den anden side, så kan det gøre ventetiden kortere.

Kan jeg kontrollere fertiliteten selv?

Du har måske hørt eller læst om forskellige hjemmetests, der kan kontrollere fertiliteten, men hvad er forskellen på de tests og på en fertilitetsudredning på en fertilitetsklinik? Jo, mange af de fertilitetstest som man kan købe, er egentlig blot ægløsningstests, som sælges under et andet navn – som altså hjælper en til at se, hvilke dage der er størst chance for at blive gravid. En gang imellem anvendes ordet fertilitetstest også af private laboratorier, hvor man kan få taget en blodprøve for at måle hormonniveauer i kroppen. Hormonniveauer er absolut gode at få kontrolleret, men det er vigtigt at tænke på, at ufrivillig barnløshed kan have mange forskellige årsager. Så inden du lægger alt for mange penge og håb i private tests, kan det være en god ide at vide, at for at få en helhedsvurdering, er man nødt til at få en fertilitetsudredning på en klinik eller hos en gynækolog.

Hvad koster en fertilitetsudredning?

Hvis udredningen foregår i offentligt regi, er undersøgelserne gratis. Udredningen kan foregå både på offentlige og private klinikker eller hos gynækologer, der har en overenskomst med det offentlige. Hvis man ikke opfylder kriterierne for behandling i offentligt regi, skal man selv betale. Det er ikke usædvanligt at skulle give omkring 4500 for selve udredningen af kvinden, og omkring 600-700 kr. for en sædanalyse, men priserne kan variere afhængigt af, hvilken klinik man opsøger og om der skal foretages yderligere prøver og undersøgelser. Når udredningen er overstået, skal man også betale for selve fertilitetsbehandlingen.

Hvordan foregår en fertilitetsudredning?

Det plejer at foregå sådan, at man bestiller en tid hos sin egen læge. Her gennemgås ens sygdomshistorik, om man tager medicin, om man er sund og rask og om man har været gravid tidligere, så lægen kan danne sig et overblik over jeres situation. Lægen vil også fortælle jer om forløbet i en fertilitetsudredning og svare på jeres spørgsmål. Efter samtalen får man foretaget forskellige tests og blodprøvetagninger, som skal bruges som udgangspunkt i den videre udredning på fertilitetsklinikken. Hvis man er i en tokønnet relation, henvises både manden og kvinden til videre udredning på en fertilitetsklinik eller hos en gynækolog, da årsagen til ufrivillig barnløshed kan findes både i sædkvaliteten og i æg/æggeledere og livmoder.

Hvilke prøver tages ved en fertilitetsundersøgelse?

Eftersom der kan være forskellige årsager til infertilitet, så undersøger man både manden og kvinden omhyggeligt. Man foretager:

• Gynækologiske undersøgelser med ultralyd eller røntgen af livmoder, æggeledere og æggestokke
• Sædprøve (ved tokønnede relationer)
• Blodprøver fra manden og kvinden.

Blodprøve for at kontrollere hormonniveauer

At sædcellerne når ægget i rette tid er en forudsætning for, at ægget kan blive befrugtet, og derfor er kortlægning af ægløsningscyklussen vigtig, så man kan time at have sex på de dage, hvor man er mest fertil. Ægløsningen kontrollerer man blandt andet via en blodprøve, som måler hormonniveauerne. Hvis det viser sig at ægløsningen ikke fungerer som den skal, er det muligt at behandlingen i første omgang kan være hormoner, som fremkalder ægløsning. For nogle kan det være tilstrækkeligt til at blive gravide. Hormonniveauerne siger også noget om æggestokkenes kvalitet og mængden af æg. Man tester også blodet for smitsomme virussygdomme som blandt andet Hiv, Hepatitis og røde hunde (kvinden skal vaccineres, hvis hun ikke har antistoffer mod røde hunde). Kvinder kan også få taget en blodprøve for at undersøge om skjoldbruskkirtlen fungerer som den skal (gør den ikke det kan man få medicin). Man tager også en blodprøve på manden for at teste for Hiv og Hepatitis og i nogle tilfælde også for hormoner.

Ultralyd for at kigge på blandt andet livmoder og æggestokke.

Som regel vil lægen foretage forskellige vaginale ultralydsundersøgelser, hvor man kigger på livmoderen, æggestokkene og ægblærerne, og på om der er passage gennem æggelederne. Man kan også nogle steder blive undersøgt med røntgen. Desuden kan der i enkelte tilfælde blive tale om at foretage en kikkertundersøgelse til vurdering, og den foregår på hospitalet i fuld narkose.

Sædprøve

Hvis der er en mand med i billedet, skal han aflevere en sædprøve, hvor man vil kigge på antallet af sædceller og deres bevægelighed. Hvis det viser sig, at der er færre end normalt eller at de bevæger sig mindre end de skal, plejer man at undersøge pungen og testiklerne for at se, om der er en grund til, at sædproduktionen er nedsat.

Hvad sker der efter en fertilitetsudredning?

Når man har overstået fertilitetsudredningen og har fået så meget fakta på bordet som muligt, kan man begynde at tale om, hvilken behandling der passer bedst. Der findes tilfælde hvor man aldrig finder årsagen til barnløsheden, og da kalder man det uforklaret barnløshed. Men selv når det ikke lykkes at finde en årsag kan man alligevel få hjælp, i form af det man kalder assisteret befrugtning.

Der findes flere forskellige behandlingsmetoder, man kan bruge efter en fertilitetsudredning. Nogle gange kan man nøjes med hormonbehandling for at stimulere ægløsningen, kombineret med insemination. Andre gange kan det være nødvendigt med det man kalder IVF, hvor man befrugter æggene i reagensglas - og derefter sætter dem op i livmoderen. I nogle tilfælde vil det være sådan, at enten manden eller kvinden først er nødt til at foretage nogle ændringer i livsstil, for at øge fertiliteten, og før fertilitetsbehandling påbegyndes.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder.