Dit barns selvværd og selvtillid

libero_brand-launch_pre-school-smile_desktop

Et barn, som oplever, at det bliver set og accepteret for det, vedkommende er, har gode forudsætninger for at udvikle et godt selvværd og blive en tryg person. Her får du tips til, hvordan du kan hjælpe med at give dit barn et godt selvværd i hverdagen.

Selvværd er en persons følelser og tanker om sig selv. Voksne og børn med lavt selvværd har en tendens til at nedvurdere sig selv og at opfatte information og handlinger fra omgivelserne som kritisk og negativ. Et dårligt selvværd er tæt forbundet med forskellige former for psykisk sygdom og bidrager ofte til lidelse senere i livet. Det er utroligt hårdt og opslidende at gå rundt med en følelse af, at man ikke er noget værd, eller at man er dårligere end andre. Eftersom man som forælder vil sit barns bedste på alle måder, så har mange som et af sine vigtigste mål at give sit barn et godt selvværd, det kan læne sig op ad gennem livet. Men hvordan gør man egentlig det?


Selvværdets grundlæggende principper

Et barn, som for det meste føler sig elsket, set og accepteret af omgivelserne, har store muligheder for at udvikle et godt selvværd. Derudover spiller personlighed, omstændigheder og kammerater naturligvis også en rolle. Det kan være rart at vide, at det ikke er de små detaljer, der afgør, men at det derimod i høj grad handler om de store træk. Hvordan barnets tilværelse og samspil med forældre, pædagoger, andre børn og voksne i barnets nærhed ser ud generelt. Ordvalg eller enkelte begivenheder har ingen betydning for udvikling af barnets selvværd – så let er det ikke at forme de små. Det er i stedet graden af tryghed i livet og kvaliteten af de nære relationer, som er det, der påvirker. Dette kombineret med barnets egne medfødte tendenser og store, betydningsfulde hændelser i livet.


Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?

Det kan være en fordel at vide, at selvværd og selvtillid ikke er helt det samme, selvom de i høj grad påvirkes af og er flettet sammen med hinanden. Selvværd kan beskrives som den grundholdning man har til sig selv – hvor stolt eller tilfreds barnet er med sig selv som person. Selvtillid handler derimod om barnets tiltro til dets egne evner – hvad det selv tror det kan præstere. Det indebærer, at barnet kan have en god selvtillid inden for et bestemt område, og en dårligere selvtillid inden for et andet.


Både selvværd og selvtillid er to vigtige faktorer for, hvordan man trives og fungerer i livet – dette gælder både børn og voksne. Nogle gange kan man som forælder næsten være bange for at rose et barn, fordi man forestiller sig, at man så bare styrker selvtilliden og ikke selvværdet. Men det behøver man ikke at være bange for, for det passer ikke. Det er skønt og herligt for børn at føle, at de kan klare ting og er dygtige – den følelse smitter også af på selvværdet. Det, man derimod kan tænke lidt ekstra på, er også at give bekræftelse for, hvordan barnet er og ikke kun for det, vedkommende præsterer. Hvis der er utroligt stort fokus på præstationer, så kan det blive lidt svært for barnet at slappe af og bare være sig selv. Selvværdet har godt af, at barnet får lov til at føle, at det ikke er nødt til at være dygtigt hele tiden for at være elsket og respekteret – det er nok at være sig selv.

Hvordan styrker man et barns selvværd?

At styrke sit barns selvværd er noget, man gør hver dag – med såvel handlinger som ord. Her får du fem konkrete råd til, hvad du kan gøre. 

  • Vær fysisk og følelsesmæssigt tilgængelig for dit barn. Byd på nærhed, kram, øjenkontakt, småsnak, latter og humor. At have hyggelige, nære stunder med sine forældre giver barnet en positiv følelse af sig selv – en oplevelse af at være værdifuld og speciel. Den kontakt betyder meget mere for selvværdet end noget andet.

  • Hav rimelige forventninger til, hvad dit barn skal præstere, og tilpas kravniveauet efter barnets udvikling og evner. Ingen har det godt af altid at mislykkes, og derfor er det bedre at stille krav til barnet, som du ved, vedkommende har en chance for at klare. Hvis det nu ikke går så godt alligevel, så gør ikke en stor sag ud af det hele, men vis, at du elsker barnet, lige som det er.

  • Tillad alle forskellige slags følelser. Hvis et barn får et vredesudbrud uden nogen synlig grund, så bekræft, at du ser det og opfatter, at barnet er vredt eller ked af det. Prøv at trøste og vise empati – du behøver ikke at forstå for at respektere barnets følelser. At give barnet bekræftelse, så det kan se, at andre også tager selv de besværlige følelser alvorligt, er godt for opbygning af selvværd.

  • Når barnet gør noget forkert – kritiser adfærden, ikke barnet. Sig ikke nedværdigende ting som ”nu var du dum”, men prøv derimod at prøve at beskrive, hvad det var med adfærden, du ikke kunne lide: ”Jeg vil ikke have, at du slår”. Det toneleje, du bruger mod barnet, og hvordan du vælger at udtrykke dig generelt, spiller en rolle for, hvad barnet kommer til at tænke om sig selv.
  • Undgå at være overdrevet kritisk over for andre og dig selv. Hvis du lader barnet høre, at du ofte taler dårligt om andre, så viser du, at man hele tiden er nødt til at være på vagt og tænke over, hvad andre synes om en selv, hvilket kan skabe unødvendige bekymringer.

Faktatjekket af Tova Winbladh, autoriseret psykolog

Tova Winbladh 2.PNG
Tova Winbladh
autoriseret psykolog