Night terror hos børn
At børn vågner om natten er en del af småbørnslivet, og det er nok snarere reglen end undtagelsen. Normalt vil de have mad, tryghed og nærhed. Men børn kan også vågne og være meget kede af det, vrede eller bange af årsager, som er svære for forældrene at forstå. For hvordan ved jeg, om det det drejer sig om night terror (søvnrædsel) – og er der noget, jeg kan gøre for at forhindre det?
Alle småbørnsforældre oplever på et eller andet tidspunkt, at deres barn skriger utrøsteligt om natten. Ofte er der ikke så meget andet at gøre end at være tæt på, trøste og berolige den lille. Det kan selvfølgelig være meget frustrerende, når man selv er dødtræt – og nogle gange kan det være ret skræmmende at se sit barn så utrøsteligt – men hvis det kun sker en gang imellem, er det virkelig ikke noget, man behøver være bekymret for. Måske var barnet tissetrængende, havde ondt i halsen eller havde en ubehagelig drøm? Ofte kan det jo være svært at vide, hvad årsagen var, og så må man bare være glad for, at det gik over til sidst, så I kunne lægge jer til at sove igen. Men der er nogle få børn, som udvikler søvnforstyrrelsen pavor nocturnus – også kendt som night terror eller søvnrædsel– i løbet af barndommen.
Hvad er night terror?
Night terror er, når barnet vågner i starten af natten (ca. 1-2 timer efter at være faldet i søvn) og er rædselsslagent. Det kan se ud, som om det er vågent, og nogle gange er øjnene åbne, men i modsætning til, hvis barnet har haft et mareridt – hvor det er vågent, tilgængeligt og faktisk kan trøstes – er det meget svært at vække og trøste et barn med night terror. Ansigtsudtrykket kan vise stærk frygt, og barnet kan vifte med armene eller skubbe den person væk, der forsøger at trøste det. Det kan se ud, som om barnet forsøger at flygte, og søvnrædslen kan også give fysiske symptomer på alvorlig frygt og panik, såsom bleghed, koldsved og at hjertet slår hurtigt. Et night terror-anfald kan vare alt fra et til 30 minutter, og når det er overstået, falder barnet ofte stille og roligt i søvn igen. Næste dag er det almindeligt, at barnet overhovedet ikke kan huske, at det er sket.
Det er stadig uklart, hvad der forårsager night terror. Der ser ud til at være en arvelig komponent involveret, men ellers ved man ikke, hvorfor nogle børn bliver ramt. Uanset hvad årsagen er, så betragtes det som en søvnforstyrrelse, der er relateret til søvngængeri og andre tilstande, hvor en person befinder sig i en tilstand mellem vågen og sovende. Det kan være rart at vide at søvnrædsel ikke har noget at gøre med stress, dårlig trivsel hos barnet eller puttevaner.
I hvilken alder er night terror mest almindeligt?
Nogle børn kan få anfald så tidligt som i etårsalderen, men night terror er mest almindeligt hos børn i alderen 3-12 år. Det kan være betryggende at vide, at det er en ufarlig tilstand, som barnet normalt vokser fra, ofte allerede mens barnet er lille, men for nogle forsvinder søvnrædslen først, når det nærmer sig puberteten. Nogle få kan fortsætte med at lide af night terror selv i voksenalderen.
Tips til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe barnet under et night terror-anfald.
Det kan være både ubehageligt og stressende at se sit barn under et night terror-anfald. For det første er man ikke vant til at se sit barn helt skrækslagent, og så bliver det dobbelt så svært, når man ikke kan få kontakt og trøste og berolige sit barn – hvilket jo ofte er svært i forbindelse med night terror. Derfor kan det være godt at vide, at under et night terror-anfald er barnet faktisk kun delvist vågent, og det er det, der gør det så svært at få kontakt.
- Bevar selv roen
- Prøv ikke at vække et barn med søvnrædsel
- Løft barnet op og læg det derefter ned igen
- Sørg for, at omgivelserne i rummet føles trygge
Det bedste, man som forælder kan gøre under et night terror-anfald, er at prøve på selv at bevare roen og sidde tæt på sit barn – som et trygt, varmt skjold – indtil anfaldet er overstået. Selvom det føles svært, er det en god idé ikke at prøve på at vække den person, der har et night terror-anfald, for det får det ikke til at forsvinde og kan i stedet gøre anfaldet værre. Det kan dog nogle gange hjælpe at løfte barnet op og derefter lægge det ned igen – prøv at se, hvordan lige netop dit barn reagerer på det. Noget andet, man kan prøve, er at sørge for, at omgivelserne i rummet føles trygge, og at der ikke er noget farligt, som barnet kan komme til skade med, hvis det går i panik.
Sådan kan du forebygge night terror
Night terror begynder normalt 1-2 timer efter, at barnet er faldet i søvn, under den såkaldte non-REM-søvn, som er en dyb søvn. Hvis du kan mærke, at dit barn regelmæssigt vågner med night terror et stykke tid efter sengetid, så kan det være et forsøg værd at prøve at vække det lidt hurtigt ca. en halv time før det forventede anfald. Hvis barnet vågner, brydes søvncyklussen nemlig, og en ny starter, hvilket til en vis grad lader til at kunne forhindre night terror.
Kan babyer have night terror?
Det er ikke almindeligt, at babyer har night terror, men det er meget almindeligt, at de har perioder med urolig søvn, og at de da kan vågne med et skrig og være meget svære at berolige eller komme i kontakt med. Og selvom børn under et år ikke har søvnforstyrrelsen night terror i ordets egentlige forstand, kan der bestemt være ligheder – især når det kommer til, at barnet føler, at det befinder sig i en halvsovende tilstand.
Ud over gode søvnrutiner er nærhed til forældre (gerne hud mod hud), en fuld mave og noget at sutte på ting, som små urolige babyer kan finde beroligende om natten. Prøv at vugge barnet i dine arme, eller brug en sele eller et sjal, hvis den lille har svært ved at falde til ro efter en natlig opvågning med meget stærke følelser.
Faktatjekket af Vibeke Dueholm Gintberg, læge