Styrk dit barns immunforsvar og helbred med den rigtige mad

Det her med tarmflora – hvad er det egentlig?

Det er et godt spørgsmål. Tarmflora, eller tarmmikrobiota, er fællesbetegnelsen for alle mikroorganismer, der lever i tarmen. Bakterierne udgør størstedelen af tarmfloraen, og en sund bakterieflora hos en rask person indeholder en lang række forskellige bakterier. Bakterier har tidligere haft et dårligt ry – helt ufortjent. Der findes rigtignok bakterier eller mikroorganismer, der er dårlige for os, og som fx forårsager madforgiftning, halsbetændelse og andre infektioner – dem vil vi helst ikke have. Men nyere forskning viser, at langt de fleste bakterier er gode og vigtige for os. Forskere er faktisk begyndt at betragte mikrobiotaen som et separat organ, der er mindst lige så vigtigt som vores hjerne og hjerte. En ubalance i tarmfloraen kan medføre en række sygdomme som fedme, kræft, hjerte-kar-sygdomme, allergiske sygdomme, autoimmune sygdomme og endda depression.

Er det rigtigt, at tarmfloraen også er vigtig for immunforsvaret?

Ja, det er helt rigtigt! Forskning har vist, at de mikroorganismer, vi har i tarmfloraen, kan påvirke immunforsvaret. Faktum er, at ca. 70 % af vores immunforsvar findes i tarmen. Bakterierne producerer bl.a. stoffer, som bekæmper inflammationer i kroppen, og det er meget vigtigt, eftersom inflammation er årsagen til mange kroniske sygdomme. Tarmen kommunikerer rent faktisk med næsten alle andre organer i kroppen.

Så hvorfor er lige netop børns tarmflora så vigtig?

Når børn begynder at spise fast føde, øges den bakterielle mangfoldighed drastisk, og da har man formodentlig størst chance for at påvirke den – og indtil treårsalderen er det den vigtigste periode i livet med hensyn til etablering af tarmfloraen. Men hvorfor er dette så vigtigt? Jo, eftersom de forskellige mikroorganismer bl.a. hjælper immunforsvaret med at modne på den rigtige måde. Efter treårsalderen er tarmfloraen etableret, og den kommer i vid udstrækning til at følge personen hele livet. Men det betyder ikke, at det er for sent at gøre noget, hvis man har ældre børn eller er voksen, eftersom livsstilen og kosten vil fortsætte med at være vigtig for tarmen (og resten af kroppen) hele livet.

Hvordan påvirker typen af mad tarmfloraen?

Især én ting har en stor indflydelse på, hvilke mikrober der flytter ind i barnets tarm – og det er den mad, vi spiser. På samme måde som planter har brug for den rigtige næring og gode forudsætninger for at trives, så er tarmbakterierne også afhængige af den rette næring. Der er meget forskning, som peger på, at det, du spiser, påvirker tarmfloraen med det samme og afgør, hvilke bakterier der kommer til at trives i tarmen. Man har også set, at en mindre varieret kost, mange færdigretter og et lavt indtag af frugt og grønt hæmmer tarmfloraen. Det, tarmbakterierne derimod har brug for, er FIBRE. Kostfibre er en generel term for kulhydrater, der ikke brydes ned i tyndtarmen, men derimod transporteres ufordøjet videre til tyktarmen for at "fodre" tarmmikrobiotaen.

Hvilke typer fødevarer skal jeg så vælge for at styrke mit barns immunsystem?

Det handler frem for alt om at spise varieret for at maksimere fiberkilderne. Fibre finder du bl.a. i frugt og grøntsager samt bælgfrugter som bønner og linser. Det kaldes også PRÆ-biotika, eftersom det stimulerer væksten af de sunde bakterier i vores tarm. Og en anden vigtig ting: Der findes forskellige typer fibre! Fibre fra en asparges kan stimulere væksten af én type bakterier, mens fibre i en sød kartoffel kan fremme en helt anden type bakterier. Altså, jo flere forskellige typer fibre, du tilfører kroppen (og tarmen), desto bedre.

Så når du begynder at introducere fast føde til dit barn, så prøv at tilbyde forskellige slags fiberrige fødevarer. Børn i denne alder er som regel meget modtagelige over for forskellige grøntsager og bælgfrugter. Prøv hjemmelavet grød med forskellige korntyper, fx havre, quinoa, hirse eller boghvede. Brug grovkornede produkter, som indeholder mange flere fibre end finkornede produkter. Skift hvid pasta ud med grov pasta. Køb fuldkornsris i stedet for hvide ris. Spis flere bælgfrugter, som fx linser, kikærter og bønner. De er ikke kun rige på protein og næringsstoffer, de indeholder også masser af gode typer fibre.

Men hvis jeg har et barn, som ikke vil spise grøntsager eller bælgfrugter, hvad gør jeg så?

Jeg har selv haft en toårig, som nogle gange kun ville spise brød og pasta, så jeg kan sagtens forstå forældres frustration. Prøv at lade være med at give op, og lad være med at stresse dig selv eller barnet uden grund. Pludselig kommer der en dag, hvor barnet er interesseret i en mere varieret kost igen. Indtil da er du måske nødt til at finde måder, hvorpå du kan tilføje mere frugt eller flere grøntsager, uden at barnet lægger mærke til det. Hvis du laver pastasauce, kan du fx tilsætte lidt linser og grøntsager, som svampe, løg og spinat. Det kan være en god idé at blende saucen, hvis barnet nægter at spise grøntsagsstykker. Smoothies kan også være en løsning. Tilsæt friske eller frosne bær, mango, banan, grønkål og forskellige slags frø. Frosne grøntsager som squash, blomkål og avocado er meget smagsneutrale og passer perfekt i en smoothie. Resten af smoothien plejer jeg at hælde i isforme, som jeg har stående i fryseren. Det er altid populært! Og ikke mindst: Giv børnene lov til at hjælpe, når der skal laves mad, og lad dem vælge en ny frugt eller grøntsag, når I er i supermarkedet – en, I aldrig har smagt før. Snak om de forskellige fødevarer, og hvor vigtigt det er, at vi ikke bare giver os selv mad, men også de gode og dygtige bakterier, som sørger for, at vi er sunde og raske.

Er der også mad, der tværtimod er direkte dårlig for et barns helbred og immunforsvar?

Det, vores tarmbakterier mindst kan lide, er formodentlig ultraforarbejdet mad. Det er fødevarer, der er industrielt fremstillet og kraftigt forædlede, og som ikke minder om råvarer. Ultraforarbejdet mad har mange tilsatte stoffer, som hjælper med at forbedre dens smag, konsistens og udseende: farvestoffer, smagsforstærkere, emulgatorer og konserveringsmidler. Typiske eksempler er bagværk med lang holdbarhed, søde morgenmadsprodukter, billige pølser, kyllingenuggets og andre helfabrikata, margarine, energibarer, færdiglavede desserter og buddinger. Undersøgelser fra USA, Norge og flere andre lande viser, at over halvdelen af den mad, de fleste køber, tilhører gruppen af højtforædlede varer. Eftersom mikrobiotaforskning er så nyt, er der meget, vi ikke ved, men forskningsstudier tyder på, at brugen af konserveringsmidler og tilsætningsstoffer i færdigretter ødelægger det mikrobielle samfund. Jeg anbefaler derfor, at man mindsker indtaget af ultraforarbejdet mad.

Hvis man er bekymret for, at ens barn ikke spiser tilstrækkeligt varieret, er det så en god idé at give beriget mad til sit barn?

Det er et godt spørgsmål. Selvom forskningslitteraturen om menneskets mikrobiota er eksploderet det seneste årti, er der stadig meget, vi ikke ved, og der findes ingen overbevisende forskning om, at probiotika har en gunstig effekt på raske børn. Det største problem er dog, at kvaliteten på de studier, der gennemføres, ofte er lav. Forskellige studier har brugt forskellige bakteriesammensætninger, og få personer har deltaget i studierne. Mens vi venter på tydelige forskningsresultater, vil mit råd til forældre være at give barnet præbiotika, som du kan få i overflod gennem maden. Her er forskningen ret tydelig.

Carinas tips til, hvordan du giver dit barn en god tarmflora

• Lad dit barn smage på mange forskellige slags mad for at øge den mikrobielle mangfoldighed – dette er ekstra vigtigt for børn under tre år.
• Prøv allerede på et tidligt tidspunkt at introducere et stort udvalg af brød og morgenmadsprodukter – og gerne typer, der er baseret på forskellige slags korn som fx hvede, byg, rug og havre. Men sørg for at introducere fibre lidt efter lidt, eftersom for meget fiber kan give barnet tynd eller hård mave.
• Begynd at tilbyde grøntsager tidligt. Nægter dit barn at så meget som røre ved en grøntsag? Så skal du ikke give op, men derimod fortsætte med at stille dem frem på bordet – men du skal ikke presse barnet. Prøv at lægge én ting i hver skål, så kan barnet selv vælge. Måske kan I variere med nye grøntsager, som barnet ikke har smagt før. Skær dem på en sjov måde, eller lad barnet (hvis det er gammelt nok) være med til at stille maden frem. Alt, der øger interessen og engagementet, er godt. Derimod kan du være lidt forsigtig med at give for store mængder bladgrøntsager, inden barnet er over et år.
• Glem ikke bælgfrugter, som fx linser, ærter og kikærter. Deres konsistens kan varieres, hvilket kan gøre det nemmere for et barn at acceptere dem.