Måned 3

3-months_mgl4833

DIT BARN

Her er mine hænder!

Det er her, barnet begynder at koble årsag og virkning sammen. Et godt eksempel er: Hvis jeg græder, så kommer der nogen og tager mig op. En fantastisk opdagelse! Synet bliver bedre og bedre. Det er morsomt for barnet at kigge på en mobile, der bevæger sig, fordi det nu er i stand til at følge den lidt. Dit ansigt er dog stadig det mest fascinerende. Stik tungen ud, og lad den blive ude – måske kopierer barnet dig. Børn er født med evnen til at kopiere, og de begynder med at kopiere dig. Det er sådan, de lærer de fleste ting her i livet.  Barnet elsker også at høre din stemme, så tal og syng så meget som muligt. Kan du huske nogle af de gamle børnesange og rim? Måske har barnet fundet sine hænder og kigger fascineret på dem. Det er første skridt mod at opdage, hvor kroppen slutter og verden begynder.

FORÆLDER

Nu er i bedste venner

De første tre måneder af barnets liv har været en slags forlænget graviditet. Barnet er stadig ikke klar til at møde verden og har stadig meget at lære. Det ikke bare vokser i de tre første måneder. Det skal også vænne sig til livet uden for livmoderen. Og det er ikke nemt. Mange forældre opdager, at når de første tre måneder er gået, rutinerne begynder at være indarbejdet og tingene falder til ro, så begynder den lille at blive en person. Det skyldes sandsynligvis, at I har vænnet jer til hinanden og er blevet bedste venner. Det gør tingene nemmere. Så meget nemmere at omkring midten eller slutningen af tredje måned, får du måske lyst til at komme lidt ud. Måske gå en tur eller drikke kaffe med en veninde.