DIT BARN
Hvis barnet kan bevæge sig fra sted til sted, så tager det kun et par minutter, før alt er kaos! Potteplanter, sand, bøger, tv-knapper, der tændes og slukkes og tændes og slukkes. Hvor er de voksne altså flinke, sådan at have sjove ting som video- og dvd-maskiner med små åbninger, man kan putte ting ind i. Og fjernbetjeningen til tv'et... den er sjov at trykke på, slå med og tygge på (svært at lade være, når man er ved at få tænder). Wow – det er bare så spændende!
FORÆLDER
Nogle gange kan det føles, som om barnet med overlæg gør ting for at irritere, f.eks. at spise jord, undersøge telefonledninger og trække i spændende ledninger. Det er faktisk ikke rigtigt, men alligevel... Nogle gange er det nemt at glemme, at de bare gør det, de skal, nemlig at udforske verden. Det er nemmere at flytte tingene uden for deres rækkevidde end at skælde ud. Skal du sige nej, når barnet går på opdagelse blandt de elektriske ledninger? Kun hvis du ikke har noget imod at gentage det 1.000 gange. Det er bedre at løfte barnet ud af farezonen, og skabe interessere for noget andet. Barnets hukommelse er stadig kort, så det er nemt at aflede det ved at tilbyde det noget legetøj. Men det virker ikke altid. Barnets hukommelse bliver hele tiden bedre. Du skal bare gemme alle de ting, der bekymrer dig, bag lås og slå. Eller sige nej for gang nr. 1.001 og løfte barnet væk.