Forstoppelse

Förstoppning hos bebisar

Forstoppelse hos babyer

Forstoppelse er almindeligt hos små børn og går som regel over i løbet af et par dage. Men hvordan opdager du så om din baby har forstoppelse? Det nemmeste er naturligvis at tjekke prutbleen og se om det er hårdere og trægere end normalt. Du vil også tit bemærke at barnet har lidt ondt, at maven er hård, og at barnet ikke spiser og tisser som det plejer. Babyer der får modermælk, får meget sjældent forstoppelse fordi mælken indeholder lakserende (afførende) stoffer. Hvis dit barn alligevel får forstoppelse, skal du tale med sundhedsplejen.

Hvad kan give forstoppelse?

Overfølsomhed over for modermælkserstatningen

Får din baby kun modermælserstatning og har tilbagevendende problemer, kan den være overfølsom over for netop det erstatningsmærke, som du bruger. Du kan prøve at skifte mærke, men undgå at skifte flere gange inden for en kortere periode – den lille babymave kan have brug for tid til at vænne sig til den nye mad. Det er også vigtigt at dosere rigtigt. Tjek doseringsanvisningerne en ekstra gang, specielt hvis du prøver et nyt mærke.

Forstoppelse ved smagsportioner

Når babyer begynder at få smagsportioner, får de tit forstoppelse. Sørg for at begynde med små smagsprøver så maven får en blød start og når at vænne sig til den nye mad. Hvis din baby har nået at fylde seks måneder, kan frugtmos hjælpe med til at løse problemet.

Fiberrig kost

Spiser dit barn fast føde og har problemer med forstoppelse, kan det være en god idé at gennemgå kosten. Grøntsager som broccoli, blomkål, gulerødder og ærter er rige på fibre. Frugt som sveskeblommer, figner, abrikoser og pærer kan også få gang i maven og ligefrem modvirke forstoppelse. Og udskift gerne almindelig pasta med fuldkornspasta, og kom en klat smør på grovbrødet.

Hjælp ved forstoppelse

Mavemassage og cykling

Hvis din baby bliver meget rød i ansigtet uden resultat i bleen, kan du hjælpe baby til at lave prut ved forsigtigt at lette trykket med en antikolik-ventil. Også en gang mavemassage kan hjælpe. Lad babyen ligge nøgen på noget blødt. Og for en sikkerheds skyld må det gerne være vandtæt, for eksempel et vandtæt lagen eller en madrasbeskytter. Når din baby ligger behageligt, masserer du forsigtigt med uret med lidt babyolie på hænderne. Det kan også hjælpe at lægge babyen på ryggen og "cykle" forsigtigt med benene.

Forstoppning 01

Tør afføring giver udtørret baby

At indtage den rette mængde væske hjælper med til at forebygge forstoppelser. Og hvis der indtræffer stop i maskineriet, er væske ekstra vigtig. Forstoppelse kan medføre væskemangel, og det bemærker du hvis dit barn bliver mere træt end normalt og får tørre læber. Børn over 4 måneder kan man give lidt mere vand. Gør det tit og i små portioner. Er din baby under 4 måneder, kan du give modermælk eller erstatning oftere og i mindre portioner.

Medicin mod forstoppelse

Hvis forstoppelsen ikke går over, findes der medicin som kan hjælpe. Tal med sundhedsplejersken for at få professionelle tips og råd.

Hvornår skal du kontakte sundhedsplejersken?

Forstoppelse er almindeligt og som regel helt ufarligt. Men hvis dit barn har problemer med forstoppelse og noget på listen passer, er det en god idé at tale med sundhedsplejersken, lægen eller lægevagten.

  • Tilbagevendende problemer med forstoppelse.
  • Forstoppelsen varer i over en uge.
  • Gentagne tilfælde af blod i bleen.
  • Barnet får kun modermælk, men laver kun lidt og hård afføring.
  • Barnet har skiftevis forstoppelse og diarré.
  • Barnet har ondt i maven.
  • Barnet får ondt når det prøver at lave prut.

Hvornår skal du straks søge læge?

I visse situationer er det vigtigt straks at søge hjælp. Hvis dit barn har forstoppelse, og du oplever noget fra listen nedenfor, skal du hurtigst muligt søge hjælp hos lægevagten eller akutmodtagelsen.

  • Dit barn har meget ondt i maven.
  • Barnet kaster op.
  • Maven er udspilet, og barnet koldsveder.
  • Barnet har det dårligt, og laver prut med slim og blod.